Samproduktion

I denne uge har jeg haft grund til at overveje, hvordan vi i Den Gamle By arbejder med brugerinddragelse og samproduktion. Det skyldes, at MindLabs blog stillede mig en række spørgsmål om emnet. Hvis du gerne vil gå direkte til mine svar så læs dem her på MindLabs blog: http://mindblog.dk/2013/08/20/samproduktion-5-brugerinvolvering-i-den-gamle-by/. Ellers læs videre her om ideen bag samproduktion.

Samproduktion er et begreb som vinder frem i samfundsvidenskabelige kredse. Begrebet bruges blandt andet i forhold til den offentlige sektor og dækker i den forbindelse over projekter udtænkt og organiseret sammen med borgere, institutioner osv., fremfor projekter som staten selv laver for borgerne, men uden at gå i reel dialog med dem eller indtænke borgernes egen resurser.

Grundtanken i samproduktion er, at kræfter forenes. Det kan være, at kommunerne i forhold til ældre ramt af demens hjælper de demensramtes pårørendes til at blive bedre til at støtte og give omsorg til deres nærmeste. De resurser de pårørende i forvejen gerne vil give til deres kære, kommer dermed mest muligt til gavn for den demente – hvilket så betyder, at det offentlige med samme midler kan give mere service (eller at man med færre midler kan yde samme service). Pointen er her, at resurserne bruges bedre, når det offentlige tænker velfærd sammen med borgerene og ikke kun for borgerne.

Samproduktion kan også være som i Langelands kommune, hvor nogle af de resurser, der skulle bruges på børn med særlige behov blev brugt til at klæde fritids- og sportsklubber bedre på til at håndtere disse børn. Det gav børnene gode oplevelser – noget som klubberne på forhånd også gerne ville kunne tilbyde. Oplevelserne i klubberne gjorde så, at børnene fik et øget selvværd, der igen havde en positiv indflydelse på deres læring og skoleliv.

Mange museer har en tradition for at være med til at løfte offentlige opgaver omkring undervisning og læring. Samproduktion begynder også at blive en benyttet praksis, ved at der komme flere projekter, hvor udviklingen af skoleforløbende bliver lavet sammen med skolerne og lærerne. Et eksempel fra mit eget museum er en række forløb for børn med særlige behov som min kollega Anki har udviklet de sidste år.

Her er alle forløbende blevet udvikler sammen med specialklasselærer og -elever fra fire østjyske skoler. Anki og Den Gamle By var interesseret i at lave de mest brugbare forløb til den målgruppe, og lærerne og skolerne var interesseret i, at de tilbud de kunne få i Den Gamle By passede til deres elever – for der plejer forløb udenfor skolen normalt ikke at gøre. Både skolerne, Den Gamle By og ikke mindst børnene med de særlige behov får noget ud af dette samproduktionssamarbejde.

Besøg af MindLab
I sidste uge var MindLab på besøg i Den Gamle By for at høre om de måder vi tænker brugerinddragelse. MindLab er en tværministeriel udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet og er førende indenfor at undersøge og udvikle samproduktion og brugerinddragelse i den offentlige.
Det var dejlig at mærke den begejstring som de udsendte fra MindLab havde omkring arbejdet i Den Gamle By.

Det var også inspirerende at få sat fokus på nogle af de brugerinddragende arbejdsmetoder vi benytter på museet, og at reflektere over den merværdi som vores brugerinddragende projekter har givet.

Det vil jeg ikke elaborere over her, men i stedet henvise til blogposten hos MindLab, hvor jeg fortæller om mine og museets tilgange og tanker om samproduktion og brugerinddragelse:

http://mindblog.dk/2013/08/20/samproduktion-5-brugerinvolvering-i-den-gamle-by/

Ud over mine svar kan man længere nede på bloggen også læse betragtninger om brugerinddragelse/samproduktion fra bl.a Lise Korsgaard, SMK (Samproduktion # 4) og Anders Danielsen, Roskilde Festival (Samproduktion #2).