75 vigtige millioner

75 mio. kroner – svarende til 0,006 % af det beløb som kom ind til staten i skatter og afgifter i 2023. Det muligvis nogle af de midler, der er bedst givet ud i år. Det beløb var med til, at der i forgårs med det bredest mulige flertal kunne landes en museumsreform,  hvor langt de fleste museer får en løft og dermed en anerkendelse af, at det de gør, er vigtigt + at alle får et incitament til at blive ved med at betyde noget for mange.

Museerne i Danmark bliver besøgt som altid før. Det viser Danmark Statistiks oversigt over museumsbesøg som også kom i denne uge. I 2023 var der 14,7 mio. museumsbesøg på danske museer – det højeste antal endnu registreret. Internationalt bliver danske museer anerkendt for at være inkluderende, lave fantastiske tilbud til børn og unge og have en høj social ansvarlighed med blandt tiltag over for ensomme, demensramte ældre og andre der er kommet i klemme i livet.

Og så er museerne institutioner, som har en høj troværdighed og som gerne vil betyde noget for mange. Generelt tager de danske museer også deres besøgende alvorligt og arbejder på at være gode sociale rum, hvor der gives ny viden og underholdes samtidigt.

Eller sagt på en anden måde: Museerne er institutioner, som gerne vil løfte i vores samfund og skabe debat og eftertanke på et solidt grundlag og med øje for borgerne.

Og nu har museerne fået et sikkert grundlag til i de næste mange år at vise hvad de kan. Museumsreformen som blev vedtaget i torsdags, har defineret en ny måde til at udregne tilskuddet til landets 95 statsanerkendte museer, som både giver ro og har noget fleksibilitet og udvikling i sig.

Tilskuddet til museerne blev fordelt efter disse tre elementer:

Det største element er et grundtilskud (64,2 %) giver efter en vurdering af museets samlinger.

Så er der et incitamentstilskud (23,9 %) vurderet ud fra besøgende, indtægt og forskning.

Og endeligt er det i tilskuddet også en del. der mere frit kan prioriteres til udvalgte museer (11,9 %).

Modellen er god også fordi, den er blevet brugt politisk klogt.

Grundtilskuddet giver ro hos museerne. Her er de midler de ved med sikkerhed, at de kan planlægge ud fra i årene som kommer.

Incitamentstilskud gør, at det giver endnu mere mening at finde økonomiske samarbejdspartnere og tiltrække gæsterne til de historier der laves – særligt børn og unge. Det er også et incitament til at den indsamlede viden også sikres i et format og i en videnskabelig kvalitet, så den viden bedre kan indgå i forskningsfællesskaber.

Det prioriterede tilskud gør, at nogle af dem som blev ramt hårdt af de nye inddelinger kan hjælpes op i tilskud. Der kom de ekstra millioner kærkommen til hjælp.

Der har været noget debat i medierne  om de museer, som havde meget at tabe ved reformerne (f.eks. Louisiana, Arken, Museum Sønderjylland og Ny Carlsberg Glyptoteket). Ikke alle kom ud med helt så meget som i den nuværende fordeling, men ca. 70 % af museerne oplever et løft i tilskuddet, også flere af de større museer, som har en folkelig appeal og dermed en vigtighed.

Men det jeg særlig synes er fantastisk, er at så mange mindre eller mellemstore museer er blevet løftet. Her er et par eksempler:

Frederiksbergmuseerne blev løftet med 95 % op til 1,9 mio., Kunstmuseet Trapholt blev løftet med 61 % op til 3,7 mio. og Museet for Forsyning og Bæredygtighed i Dronninglund blev løftet med 25 % op til 1,9 mio.

Det er måske ikke mange penge i forhold til de museer, som får flest midler, men det er nogle meget vigtige løft. Lige de tre museer som nævnes her, er kendte for seriøst at ville arbejde med nogle af tidens udfordringer. Det kan det nu bedre gøre – og det kan mange andre mindre og mellemstore museer også bedre gøre. De har fået ro og ekstra midler til nu at kunne betyde mere for flere. Og så de kan forhåbentlig også blive inspireret af nogle af de store museer (f.eks. Den Gamle By, Arbejdermuseet og ARoS) som har haft flere kræfter og som i de seneste år har kunnet arbejdet med publikumsudvikling og socialt ansvar på andre måder. Og de større museer har nu også fået mere ro til at gå efter at betyde endnu mere for flere og at gøre det, som de er gode til.

De ekstra midler forpligter. Og jeg tror at den udfordring tages op af de danske museer.

Reformen og den positive stemning, der nu er omkring museernes betydning fører med stor sandsynlighed til, at museerne helt overordnet kan løfte samtaler i vore samfundet – lokalt som nationale – og kan give nye perspektiver på, hvad vi kan og hvem vi er.

Derfor er de 75 mio. givet så godt ud. De penge var med til, at reformen blev en succes og fik en bred opbakning. Og at vi nu har et museumsvæsen, som vil vise sit værd.

Stor cadeau til kulturminister Jakob Engel-Schmidt for det politiske arbejde, og for at han og de andre regeringspartiers kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen og Jan E. Jørgensen, samt til finansminister Nikolaj Wammen fik skabt gode rammer for aftalen. Og til alle partierne og de andre kulturordførere i Folketinget for at forhandle det hele på plads – og undervejs at have lyttet til eksperter og til museerne.

Det er godt gået og vil få en stor betydning i årene som kommer.

–

Mere om museumsreformens parametre og fordeling af midler

64,2 % af midlerne blev givet ud som er grundtilskud efter en skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger. Det tilskud har trinene og satserne: Lokal (1,5 mio.), regional (2,5 mio.), national (3,5 mio.), særlig national betydning (10,5 mio.) og international (21 mio.).

23,9 % blev delt ud som et variabelt incitamentsbaseret tilskudselement, som er opdelt efter de de fire parametre: 1) besøgende (30 pct. af tilskudselementet), 2) børn og unge (30 pct. af tilskudselementet), 3) indtægter (bestående af tilskud, herunder fx kommunalt tilskud og tilskud fra fonde samt entréindtægter) (30. pct. af tilskudselementet) og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer (10 pct. af tilskudselementet).

11,9 % blev delt ud som et prioritetstilskud til udvalgte museer.

En del museer får minimumstilskuddet på 1,5 mio. kr og i top ligger Louisiana. Selvom de gik ned i tilskud, er de stadig topscorer med 33.8 mio. kr. i statsligt tilskud.

Derudover er der også sat en beløb af til en udviklingspulje, der blandt andet skal støtte museernes arbejde med at nå nye eller underrepræsenterede brugergrupper, f.eks. gennem nye formidlingsmetoder, og der er sat midler af til en undersøgelse, der skal afdække om det på sigt vil være muligt at måle på vidensudvikling, som ikke er forskning, digitale brugere og ikke-brugere, herunder socialt udsatte, samt om børn og unge kan udvides til unge op til 21 år med henblik på, at det evt. på sigt kan indgå som parameter i det variable tilskud.

Hele aftalen kan læses her:

https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2024/Aftaletekst.pdf