Danmark har fået en professor i museologi

I går holdt Ane Hejlskov Larsen tiltrædelsesforelæsning som professor i museologi ved Aarhus Universitet. Danmark har dermed fået sin første professor i museologi og Aarhus Universitet er nu med i den eksklusive klub af universiteter med museologiske professorater.

I Sverige kom der på Umeå Universitet med ansættelsen af Kerstin Smeds tilbage i 2001 et professorat i museologi. Mig bekendt det første og også det eneste professorat i den disciplin i Norden før udnævnelse i Aarhus. Og før det var der også et fagmiljø i Umeå. Allerede året efter universitet blev grundlagt kom der i 1981 fag rettet mod museologi.

Det universitet som oftest omtales i forbindelse med studier af museer, er University of Leicester. Med markante profiler som Susan Pearce, Eilean Hooper Greenhill og Richard Sandell har Museums Studies på University of Leicester også haft stor indflydelse på tænkningen omkring museerne, også fordi mange senere museumsprofessionelle i England, i Norden og andre steder har studeret i Leicester.

Museum Studies blev etableret i 1966 og på deres hjemmeside skriver de også de er ”the oldest and largest academic unit of its kind in the world.” Det er sikkert rigtigt med størrelsen, men lidt kækt i forhold til historien. Ved Masaryk Universitet i Brno er der siden 1920’erne blevet undervist i museumsstudier. Særligt gennem Zbyněk Zbyslav Stránský arbejde blev der skabt et markant fagmiljø i Brno. I 1964, kort tid efter hans ansættelse blev der tilbud postgraduat studier i museologi og året efter begyndte de museologiske symposier som Brno senere blev kendt for. Stránský og det centraleuropæiske museumsmiljø kom gennem ICOM også til at få en international rolle med deres engagement i etableringen af ICOFOM, International Committee for Museology i 1970’erne.

I sin tiltrædelsesforelæsning, der havde titlen ”Hvad er museologi?”, kom Ane Hejlskov Larsen ind på de forskellige museologiske fagmiljøer og kom også ind den mærkværdige ved, at der ikke synes at være meget interaktion og udveksling mellem det angelsaksiske miljø omkring Leicester og det mere teoretiske og metodiske orienterede centraleuropæiske museologiske miljø. Det er sikker rigtigt, jeg vil dog tilføje som en anerkendelse af miljøet i Brno, at flere af artiklerne deres glimrende museologiske tidsskrift ”Museologica Brunensia” omtaler forskningen og miljøet i Leicester. I tidsskriftet er jeg blandt andet stødt på Ryan Nutting og Jeni Morriss artikel fra 2016 ”The origin of the School of Museum Studies at the University of Leicester” som vel er den grundigste gennemgang af den tidlige historie omkring satsning på museumsstudier i Leicester.

I forelæsningen kom Ane også ind på etableringen af museumsstudierne ved Aarhus Universitet tilbage da unge ambitiøse kunsthistoriestuderende (og senere museumsdirektører) som Jens Erik Sørensen og Lars Kærulf Møller i 1970’erne dannede Museologigruppen. De ville have mere om museer ind på universitet og var heller ikke var bange for at lange ud efter kunstmuseernes tilstand i Danmark anno 1977: ”Man har et indtryk af, at de ansatte på Statens Museum for Kunst aldrig kommer udenfor museet, at de så at sige lever og dør i det store røde palads på Østervold. Her er virkeligheden lutter former og farver i nydelige opstillinger” (Museologigruppen 1977, s. 31)

Og en ros skal de to herrer (og sikkert også andre tilknyttet gruppen) have, at de senere med de museer, som de kom til at stå i spidsen for har skabt rum med ARoS og Bornholms Museum, der indbyder gæsterne og lukker virkelighed og liv ind på museerne. Meget er gudskelov sket med museer siden 1977.

Senere blev studierne omkring museer mere lærerstyrede på Aarhus Universitet og siden 2001 har der været muligt at læse museologi, først på BA niveau og senere på kandidatuddannelsen. En person som kan være med til at tage æren for det er gårsdagens hovedperson.

Arrangementet i går var også en markering af Ane Hejlskov Larsens 25 år jubilæum på Aarhus Universitet, og dermed af hendes årelange virke for at forske i og uddanne studerende til job i museumsbranchen.

Første gang jeg for alvor fik talt med Ane var i forbindelse med Ingrid Vatnes PhD afhandling om Dramatiseret museumsformidling. Jeg var lige blevet ansat i Den Gamle By og ph.d.en var finansieret i et samarbejde mellem museet og Aarhus Universitet. Ane var Ingrid Vatnes vejleder, som hun siden blev det i forbindelse med en lang række andre PhD’er hun og Aarhus Universitet har lavet sammen med danske museer. Det samarbejde skal Ane have en stor ros for. Det komme også til udtryk i de ordninger, der er på museologistudiet, hvor de studerende kommer i praktik på museer og samarbejder med museerne om deres opgaver. Jeg har selv haft gode studerende i praktik i Den Gamle By og enkelte gange også haft fornøjelsen at være med til at ansætte folk, der har været gennem uddannelsen og Anes indflydelse på dem. Det, at de studerende på universitet havde stiftet bekendtskab med museer og museernes praktiske arbejde, gjorde dem bare til bedre ansøgere.

Danmark har nu fået den første professor i museologi og jeg er glad for det er blevet Ane, en person som i årtier har søgt samarbejde med de danske museerne. I forelæsningen kom hun også ind på at hendes mål med at det museologiske studie både skal omfavne praksis og teori, idet at det skal indholde:

• Museologisk praksis, der er erfaringsbaseret
• Museologisk empiri baseret på metodiske observationer af museologiske forhold og
• Museologisk teori, der muliggør fortolkning og systemering af museologiske begreber og udsagn.

At den nyudnævnte professor i Aarhus har erfaring med at forske sammen med museerne og tænker at studiet skal baseres på erfaringer og observationer af museologiske forhold lyder godt. Der er der flere grunde til. Den oplagte grund, er at det jo bliver mere relevant, når forskningen og undervisningen konkret forholder sig museernes virke og virkeligheden. En anden grund er, at det også kan hjælpe med til at gøre museernes forskning bedre og få museerne til nemmere at berige forskningen på universiteterne. De sidste mange år er museernes forskning ofte blevet målt med universiteternes alen, hvilke vil sige de selv føler de bliver nødt til at møde de krav om metoder, databrug og udgivelsessted (f.eks. bestemte tidsskrifter) som universiteterne bliver belønnet for. Det kan man mene er en god eller skidt udvikling, men hvis forskningen i museologi konkret har som mål at tage afsæt i problemstillinger som museerne i forvejen arbejder med – og gerne også at forske i samarbejde med museerne – så kan museerne bedre kan gå i dialog med forskningen og nemmere selv kan skabe ny relevant forskning. Og endda nemmere få det udgivet gennem de kanaler, der også bliver belønnet hos universiteterne (dermed indirekte også blive belønnet ved museernes forskning). Og så betyder de naturligvis også, at museerne bedre kan bruge forskningen.

Et sidste ros herfra skal være til Aarhus Universitet ved at de valgte at tildele professoratet i museologi til en forsker, der er både mundtlig og skriftligt er god til at formidle gennem det danske sprog. Selvfølgelig skal opdagelser og indsigter skabt på danske universiteter også deles med udenlandske fagmiljøer på sprog, som de også forstår, men jeg er ikke i tvivl om, at ved at dansk også bliver prioriteret som fagsprog, så bliver museumsforskningen i højere grad og meget bredt brug af de danske museumsansatte. Det er også med til at fastholde og udvikle et dansk begrebsapparat inden for museologi. I en artikel fra 2017 i det føromtalte tjekkisk baserede museale tidsskrift ”Museologica Brunensia” argumentere den slovakisk museolog Tibor Díte, at det er nødvendigt at udvikle en museologisk terminologi i de nationale sprog i stedet for bare at mekanisk at adoptere termer fra andre sprog. Jeg kan ikke påstå helt at kunne forstå Dítes argumenter, da han skriver på slovakisk, men jeg kan godt forstå hans pointe. Det er med til at kommunikere forskningen bedre – og gør forskningen mere brugbar for flere. Jeg kan i den henseende derfor også glæde mig over, at den nye professor i museologi allerede som medredaktør af bøger som ”Ny dansk museologi”, ”Cybermuseologi” og ”Museologi mellem fagene” har haft en vigtigt rolle med at udvikle og fastholde en dansk terminologi inden for museumsforskning.

Tillykke til Ane med udnævnelsen og tillykke til Aarhus Universitet.

Henvisninger

Museologi ved Umeå Universitet:

Smeds, Kerstin. “Om museologiska utbildningar i Sverige.” Nordisk museologi, no. 2, 2006. https://doi.org/10.5617/nm.3290

Museums studies ved University of Leicester:

About Museum Studies. https://le.ac.uk/museum-studies/about

Nutting, Ryan, and Jeni Morris. “The origin of the School Of Museum Studies at the University of Leicester.” Museologica Brunensia, no. 1, 2016, pp. 62–67, doi:10.5817/MuB2016-1-6.

Zbyněk Zbyslav Stránský og museologi ved Masaryk University:

Museologica Brunensia, no. 2, 2016 https://digilib.phil.muni.cz/node/2507 (temanummer om Z.  Z. Stránský)

Museologi ved Aarhus Universitet:

Vil du ha’ et museum : en udstilling om museum og samfund. Udstillingskatalog. Museologigruppen, 1977.

Thorhauge, Sally og Ane Hejlskov Larsen. “Museologi på AU. En evaluering af uddannelsen ud fra Knud Illeris’ kompetenceformel.” Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, 2020, nr. 23, oktober 2020, pp. 112-26, doi:10.7146/periskop.v2020i23.126174.

Andet:

Díte, Tibor. “K problematike múzejnej terminológie.” Museologica Brunensia, no. 1, 2017, pp. 34–40, doi:10.5817/MuB2017-1-4.

Gade, Rune ; Andre Wang Hansen, Ane Hejlskov Larsen. Cybermuseologi, Aarhus Universitetsforlag, 2015.

Ingemann, Bruno og Ane Hejlskov Larsen (red). Ny dansk museologi. Aarhus Universitetsforlag, 2005.

Jakobsen, Lise Skytte., Ane Hejlskov Larsen, Vinnie Nørskov (red). Museologi mellem fagene. Aarhus Universitetsforlag, 2021.

Vatne, Ingrid. Dramatiseret museumsformidling : En undersøgelse af deltagelsesaspektet i formidling på frilandsmuseer og historiske centre. Aarhus Universitet. Institut for Æstetik og Kommunikation, 2013.