De europæiske museer anno 2026
Sidste år kom der en ny museumsreform, og en række ændringer blev gennemført i forhold til den støtte, museerne modtager fra staten. De seneste år er de danske museers popularitet blevet understreget gennem stigende besøgstal er øget andel af danskere som bruger museerne, og for en uge siden blev Kulturministeriets råd for kulturel modstandskraft præsenteret. Rådet har som opgave at ”afdække og skabe debat om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til opbygning af kulturel modstandskraft i krisetider”, og to af de udpegede medlemmer, Rane Willerslev og Julie Rokkjær Birch, kommer fra museumsverdenen.
Det synes at være særlige tider lige nu med fokus på museerne og større ændringer både i forhold til museernes rammer og det, som de skal engagere sig i. Men hvis blikket hæves og glider ud over det europæiske museumslandskab, er det, der sker i Danmark, ikke så særligt. Reformer, øgede besøgstal og et større fokus på kultur og på, hvad museer kan gør og kan bruges til, ses flere steder.
European Museum Academys opsamlinger om museerne anno 2025
I de seneste uger har der været online møder mellem de nationale repræsentanter i European Museum Academy, og i forgårs udkom organisationens årlige ”Situation for Museums in Europe Report”, hvor repræsentanterne fra de enkelte lande giver en beskrivelse af museers virke og vilkår. Der er i alt beretninger fra 39 europæiske lande i rapporten.
På det møde for de nationale repræsentanter, som jeg deltog i, blev der i forhold til tidligere møder talt langt mere om politik og museernes mulige rolle i dagens samfund. Og herunder om regeringers fokus på museerne og deres virke og om de trusler, der på forskellig vis retter sig mod europæiske liberale værdier, både fra øst og vest og i de enkelte lande.
Dette ses også i dette års rapport fra European Museum Academy. Flere af landenes repræsentanter beskriver, hvordan der har været politisk pres på sektoren og på de emner, museerne beskæftiger sig med. Dette er særligt tilfældet i Georgien, Litauen, Tjekkiet, Serbien og Slovakiet. Andre steder er der kommet centralt besluttede initiativer, som også påvirker sektoren, for eksempel den nationale kulturkanon i Sverige eller statslig lovgivning og målrettede støtteordninger som reformen hos os i Danmark, men også i for eksempel Estland, Portugal og Ungarn.
En tendens, der også går igen i de nationale rapporter, er en presset økonomi, som både kan skyldes inflation og øgede lønomkostninger, som nævnt af bidragene fra Holland og Portugal, eller statslige nedskæringer og ændret skattelovgivning, som i Belgien, Storbritannien og Østrig.
På trods af disse vanskelige økonomiske vilkår er museerne meget velbesøgte og værdsatte. Der meldes om fremgang i besøgstallet flere steder, blandt andet i Kroatien, Italien, Tyskland og Spanien, og det berettes fra Tyrkiet og Sverige om, hvordan museerne har stor opbakning og værdi ved, at mange borgere hjælper til som frivillige. En ny rapport viser, at hele 13 % af arbejdet på de svenske museer varetages af frivillige.
Et af de mest rørende og samtidig triste bidrag kommer fra Milena Chorna fra den ukrainske museumsorganisation.
Rørende, fordi bidrage fra Ukraine beskriver, hvordan at der er stigning i besøgstallene på museerne, og befolkningen ser museerne ”not only as living proof that normal life goes on, but also as humanitarian and cultural hubs, which provide both intellectual and physical assistance to refugees, veterans and everyone in need”.
Og trist, fordi det samme bidrag beskriver, hvordan at russiske styrker i 2025 ødelagde 35 museer – det højeste antal på et år siden 2022, hvor angrebet begyndte. I alt er 133 ukrainske museer nu blevet beskadiget eller ødelagt siden starten på den russiske fuldskalainvasion.
Museernes rolle i dag?
Når den danske museumsreform og den aktuelle politiske opmærksomhed på museerne ses i en europæisk sammenhæng, fremstår de ikke som en undtagelse, men som en del af en bredere udvikling. Over hele Europa vokser forventningerne til museernes samfundsrolle samtidig med, at de økonomiske og politiske vilkår bliver mere komplekse. Museerne skal både levere høje besøgstal, bidrage til kulturel modstandskraft og navigere i et landskab præget af værdipolitiske spændinger og statslig interesse, der også kan opfattes som statslig styring.
Situationen er med andre ord ikke blevet mindre udfordrende siden tidligere år. Men rapporten fra European Museum Academy dokumenterer også, at museerne fortsat er meget besøgte, lokalt forankrede og tillagt en betydning – ikke mindst i lande, hvor kriser og konflikter gør deres rolle særlig tydelig.
Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvordan museerne klarer sig, men hvilken rolle vi ønsker, at de skal spille fremover. Både som kulturforvaltere, samfundsaktører og som politiske redskaber. Den debat synes i dag endnu mere aktuel. Også i Danmark.
Læs hele rapporten fra European Museum Academy her:
European Museum Academy (2026). EMA Situation for Museums in Europe Report 2025.
https://europeanmuseumacademy.eu/national-museum-report-2025/
Andre publikationer der henvises til:
Kulturministeren nedsætter ”Rådet for kulturel modstandskraft”. Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 12.02.2026.
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/kulturministeren-nedsaetter-raadet-for-kulturel-modstandskraft
Myndigheten för kulturanalys (2025). Ideellt arbete på museer 2024. Faktablad 2025:4
https://kulturanalys.se/digital-publikation/ideellt-arbete-pa-museer-2024/
