Kulturmødet på Mors, håndværk, museer og værdi
I de sidste uger har jeg deltaget i et par arrangementer, som kredsede om, hvilken værdi museer og kultur kan have. Det ene arrangement var Kulturmødet på Mors og det andet et seminar i Tietgenfondens lokaler på Christianshavn, hvor oplæggene og debatten var om museer, erhvervsuddannelser og fagstolthed.
Begge steder var der fokus på hvad museer kan være med til at løfte og hvilken værdi, der kan være forbundet med det, som sker på museer og andre kulturinstitutioner, men måden debatten fandt sted og udgangspunktet var forskellig.
Kulturmødet på Mors
Jeg var forbi Kulturmødet på åbningsdagen den 24. august, hvor flere af oplæggene i hvert fald i titlerne kredsede om kulturens værdi. Et af dem var et oplæg på den store Folkescene. Det havde den lovende titel “Kulturens Samfundsværdi” og var en diskussion i et panel af personer fra politik, bibliotek, teatre og publikumsanalyse.
Det var en god, men til tider også lidt irriterende debat, da moderatorer med den politisk journalistiks logik vendte tilbage igen og igen til de samme spørgsmål om, hvad kulturen har af værd i kroner og øre, og om det er godt, at regeringens nye kulturpolitiske redegørelse nu sætter et tal på værdien af den danske kultursektor. De debatterende politikere, embedsmænd og kulturaktører prøvede tappert at brede feltet ud, men ikke altid med held. Det som ingen af dem desværre gjorde, var at sætte foden ned og sige, at en enkel sammenstilling mellem en kulturelle aktivitet og en monetær værdi er uhyre vanskelig, og nogle gange også umulig, hvis der også skal være belæg for påstandene. Sagt på en anden måde: Det er ikke fordi man ikke vil fortælle, hvor mange penge en kulturel aktivitet reelt er værd – det er bare fordi man ikke kan. Det viser forskning fra velrenommerede kulturøkonomer som australske David Throsby og danske Trine Bille. Sidstnævnte skrev allerede i 1990’erne i en opsamling på analyser af de studier, der var om kulturens økonomisk værdi, at økonomiske konsekvensanalyser ikke var vejen frem, midlerne skulle hellere bruges på at forske i anden ekstern værdi af kulturen.
Noget andet som heller ikke blev modsagt var, at det at prøve at sætte en værdi på kulturen ikke er noget helt nyt, som SVM-regeringen har fundet på i den nye kulturpolitiske redegørelse. Allerede tilbage i 1990’erne vandt forsøg på værdisætning indpas sammen med større kulturbevillinger og en øget New public management tankegang. Og blev også i årene efter modsagt, ikke kun af økonomer, men også af kulturanalytikere som John Holden og Carol Scott, der var inspireret af Public Value tankegangen. Jeg havde ved den debat på Mors lidt ondt af Moderaternes Jeppe Søe, der som regeringsparti medlem af ordstyreren skulle stå på mål omkring at have opfundet og indført noget, det for længst var gjort.
Et andet emne omkring museer og kulturens værdi, som blev diskuteret ved den session og ved andre snakke jeg overværede på Kulturmødet var om, hvad kulturen kan gøre for udsatte borgere. At det emne kom frem flere steder skyldtes det kulturpas til unge uden uddannelse og arbejde, det i forrige uge også blev præsenteret som en del af finansloven.
Flere var kritiske om hvor vidt initiativet som Kulturpas i virkeligheden hjælper de unge, og de holdninger er også kommet frem i debatindlæg i den forgangne uge. Det er en kompleks og svær problemstilling og det har kulturministeren heller ikke lagt skjult på. Fra begyndelsen slog han fast, at regeringen ikke så en brug af kultur som hele løsningen, men at det kunne blive en del af løsningen, hvilket den socialdemokratiske kulturordfører også har gentaget et indlæg i sidste uge.
Håndværksseminar i Heerings Gård
I ugen efter Kulturmødet afholdt Den Gamle By og Tietgenfonden i Heerings Gård seminaret “Godt håndværk – også i fremtiden” om museer og håndværk. Der var oplæg fra Henrik Hersom fra Københavns Professionshøjskole, som forsker i fagstolthed, fra en række museer, som konkret har arbejdet med at tale håndværk op og fra nogle unge håndværkere og rollemodeller, der gennem deres virke på museer har mulighed for at inspirere andre.
Det blev delt gode erfaringer og demonstreret aktiviteter, som virker på museerne. Jeg havde også selv sammen med min kollega Lisbeth Skjernov fra Den Gamle By mulighed for at dele vores håndsværksprojekt og forskning som viser, at museernes aktiviteter betyder noget. Vores undersøgelser viste, at de besøgende som så håndsværksudstillinger eller deltog i håndværksaktiviteter i Den Gamle By lærte nyt om håndværk (63% af de adspurgte) og fik et mere positivt syn på håndværk (48% af de adspurgte) og for nogle af dem også var en påvirkning, som gjorde at erhvervsuddannelser nu mere seriøst blev overvejede som en mulighed.
På Kulturmødet var det skønt at opleve de mange folk, der var i gaderne og som virkede til at være på tur og shoppe mellem oplæggene. Det var også godt at opleve mængden af politikere, som havde fundet vej til Mors i de dage, men noget jeg godt kunne savne, var en større ro til at debattere og vende problemstillinger – og en større forskellighed blandt dem, som turde deltage i debatterne.
I seancen i Heerings Gård var det en fornøjelse at opleve en reel debat og en ro blandt deltagerne til lære og lytte. Og så var en stor kvalitet også diversiteten blandt deltagerne. De kom fra museer, skoler, jobcentre, ngo’er og firmaer og ca. 1/4 af dem havde en håndværksmæssig uddannelse i bagagen. Det er ikke så normalt, når der er konferencer om museer og kultur.
Som en museumsleder fra den nordsjællandske sagde bagefter, så var det en af de bedste museumsorienterede seminar han havde været til i årevis, fordi deltagerskaren havde været så forskellig og respekten og lysten til at snakke og vende synspunkter så stor. Det var måske ikke lykkedes helt så godt, hvis en mere professionel moderator skolet i politisk journalistik havde styret slagets gang.
En anden forskel mellem de to arrangementer var forsøget på at indkredse værdien af museumsbesøget. Jeg oplevede jo langt fra alle debatter på Kulturmødet, men det som jeg så og synes også at kunne se i programmet, så virkede der til at flere af debatterne handlede om kulturens værdi og funktion i forhold til en tænkt økonomisk værdi, i forhold til sundhedsfremmede tiltag og i forhold til at kunne hjælpe personer, som er udsatte og/eller uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet. De sidste aspekter er store og svære problemstillinger, og med borgere i centrum, der har flere udfordringer af slås med. Noget som kunne også kunne have været taget med var, hvad kultur gør bredt og for mange i forhold til at inspirere og reflektere over egen liv og udviklingen af samfundet.
Seminaret på Heerings Gård handlede ikke om personer, der havde det svært, men det viste noget som sker hele tiden på museerne: Gæsterne bliver præsenteret for noget nyt, rummene de er i er anderledes end det de er vant til og de forlader museet lidt – eller lidt mere – forandrede. Og så viste seminaret, at den forandring faktisk er noget man kan undersøge og indsamle troværdige data omkring.
Kultur og museer kan godt være en del af en hjælp til enkelte personer som står i svære situationer, men det har også en værdi til løbende at inspirere mange i deres valg omkring deres liv – og derigennem også nogle gange være en brik til at løse nogle store strukturelle problemer, som for eksempel manglen på faglærte håndværkere.
Henvisninger:
Bille Hansen, Trine. 1993. Kulturens økonomiske betydning “state of the art”. AKF.
Holden, John. 2004. Creating Cultural Value : How Culture Has Become a Tool of Government Policy. Demos. https://demos.co.uk/wp-content/uploads/files/CapturingCulturalValue.pdf
Scott, Carol. 2006, ”Museums: Impact and Value”, Cultural Trends, Vol. 15(1), No. 57, March 2006, pp. 45–75. https://doi.org/10.1080/09548960600615947
Skjernov, Lisbeth, Martin Brandt Djupdræt og Kirstine Marcussen Lerche 2023: Håndværksformidling – hvordan? Inspirationskatalog og erfaringer fra Den Gamle By. Den Gamle By. https://www.dengamleby.dk/media/cx5bv1fh/h%C3%A5ndv%C3%A6rksformidling-hvordan-inspirationskatalog-og-erfaringer-fra-den-gamle-by.pdf (Blandt andet med undersøgelsen i Den Gamle By om museets værdi i forhold til at skabe interesse for håndværk)
Throsby, David 2001: Economics and Culture, Cambridge University Press.
