AI, historie og Museerne omvärldsdagar i Malmø

Jeg var til “Museerne omvärldsdagar 2026” i Malmø i sidste uge. Den udsolgte konference var arrangerede af Riksantikvarieämbetet og havde gode indlæg om nogle af de “omvärldsfrågor”, som museer i dag må forholde sig til. Jeg vil her fokusere på ét af emnerne, der blev diskuteret: kunstig intelligens, hvor Paweł Sawicki fra Auschwitz-Birkenau museet og Pontus Wärnestål fra Högskolan i Halmstad holdt to tankevækkende indlæg.

De nye foto fra Auschwitz

Sawicki gennemgik den kæmpe vækst, der er kommet de seneste år af AI generede “fotografier” fra Auschwitz. Foto, hvor nogle umiddelbart ser rigtige ud, men som alle bryder kontrakten om, at et fotografi viser noget, som nogen engang så og fangede med et kamera: At det viser en virkelighed der fandtes. Sawicki og hans kollegaer er meget opmærksomme på udviklingen. Som en del af deres arbejde tagger de disse nye AI skabte billeder, da Auschwitz-Birkenau museet ikke kun skal fortælle om udryddelses- og koncentrationslejren, men også hjælpe til med at der er en troværdighed om fortællingerne fra steder.
De AI generede billeder er ofte ”pænere”, forstået ved at de personer som gengives står skarpere, og at kompositionen er bedre end de allerede eksisterede billeder af situationen og af udryddelseslejrens ofte. Men hvem vil dog lave dissenye falske billeder? Sawicki gennemgik, at denne fremvækst ikke kan forklares i Holocaust-benægter eller pædagogiske illustrationsprojekter, men helt enkelt, at der er penge i det. De store some platforme vil gerne bruge indhold, som skaber click og opmærksomhed, og det gør følelser og menneskelig smerte. Derfor er der et stort marked for nye og lækre Auschwitz billeder.

Dengang i 2020’erne

Det andet indlæg om AI var fra Pontus Wärnestål, der forsker i informationsvidenskab på Högskolan i Halmstad. Han gav en dyster, men humoristisk gennemgang af en udstilling fra ca. år 2130, der så tilbage på dengang i 2020erne hvor var en AI-boble og et helt skævt værdisæt om kunstig intelligens, hvilke der jo heldigvis senere kom styr på (?).
– Tænk at de dengang troede, at AI var lig med en lille niche af feltet, nemlig 4-5 firmaer, der havde nogle LLM transformermodeller, og at navnene på de firmaer, der lavede de tjeneste derfor blev lig med AI.
– Tænk at de dengang havde en så lempelig kontrol af de miljømæssige konsekvenser af den teknologi, og at der slet ikke var regulering af feltet selvom det første til nogle gennemgribende ændringer af arbejdsmarkedet med store personlige og økonomiske konsekvenser – og at den enkle og tilsyneladende valide forklaring på, at det ikke blev grebet ind var, at “sådan er fremskridt jo”.
– Tænk at mange troede der var “objektive” tjenester skabt uden menneskelige vægting og indblanding, når blandt andet mængder af lavlønnede arbejdere i det globale syd i AI fabrikker sorterede uhyrligt mængder af materiale efter helt bestemte retningslinjer.
– Og ikke mindst tænk, at de store investeringer og den egenbetalte brug i disse LLM baserede tjenester ikke skete, fordi AI tjenesterne potentielt kunne bruges til at kurere sygdomme eller hjælpe med at udligne ulighed og klimaudfordringen, men voksede frem bare fordi, at de dengang lidt lettere kunne skrive en tekst, producere illustrationer og finde ting på nettet!

Det var to meget interessante, men også uhyggelige indlæg, der desværre bare understregede, at de strukture, der er under AI ubevist – og måske også nogle gange intentionel – ikke ønske at forbedre den verden vi lever i. Der er i stedet et fokus på kortsigtede gevinster, mens brugen af teknologien er med til at bryde kontrakter og strukturer, der kan føre til langsigtet skade. Og så er det desværre også forbundet med en naivitet, og har simpel dovenskab grundlæggende som en drivkraft bag anvendelsen og udviklingen.

Udover disse om AI var de også andre gode indlæg på konferencen. For eksempler gav Petter Wallenberg en master class i, hvordan man kan agere mod hademail og trusler – noget som ham og hans kollegaer i dragshow-teaterkompagnier “Bland drakar och dragqueens” desværre ofres udsættes for.
Docent i retorik Maria Wolrath Söderberg talte om sprog og sproglig diskurs i klimadebatten, og dermed også hvad der kan medvirke til at gøre forbrugsændringer svære, men også om, at der at ændre adfærd og at nøjes og økonomisere i høj grad har været en del af mennesket virkelighed og historie. Det er noget der er muligt.

Jeg var selv inviteret til “Museerne omvärldsdagar 2026” for at holde oplæg om min ph.d. og min forskning om den værdi de museumsbesøgene tillægger museer. Det var dejligt at kunne dele mine undersøgelser og tanker med svensk museumsprofessionelle, også da jeg undervejs i mit forskning arbejde har fået hjælp og har haft gode snakke med folk fra Riksantikvarieämbetet og fra mange forskellige svenske museer, bl.a. Jamtli, Kulturen i Lund, Göteborg Museum, Malmö Museum, Regionsmuseet i Skåne og Landskrona museum, hvor flere af disse museer også var repræsenteret på konferencen.

Museerne er en del af en omverden der nu, som altid, er i udvikling. Tak til Riksantikvarieämbetet og deres omvärldsredaktion for skabe rammer til at kunne diskutere dette.

Henvisninger

Mere information om konferencen “Museerne omvärldsdagar 2026” og interview med nogle af oplægsholderne (inklusiv undertegnede):
https://www.raa.se/omvarld-och-insikt/allt-du-behover-veta-om-museernas-omvarldsdagar-2026/

En BBC artikel om mekanismer bag, hvorfor AI generede Holocaust bliver produceret:
https://bbc.com/news/articles/ckg4xjk1g1xo

Et indlæg, hvor Paweł Sawicki og andre der beskæftiger sig med Holocaust advare om, at AI generede tekster og billeder kan forvrænge historierne om masseudryddelserne under anden verdenskrig:
https://theoutpost.ai/news-story/ai-generated-holocaust-images-flood-social-media-threatening-historical-memory-23319/

DR’s Kampen om Historien havde tidligere på året en god podcast, hvor Asser Amdissen, Mette Sandby og Anders Ravn Sørensen diskutere AI generede billeder:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/kunstig-intelligens-og-falske-billeder-skal-vi-vaere-bekymrede-11032615022

Nogle af Pontus Wärneståls pointer om problemerne ved brugen af AI i dag kan læse i dette blogindlæg fra 2025: https://drpontus.medium.com/we-have-rushed-into-the-ai-era-but-why-b844604239fc

Og et dagsaktuelle indlæg om de svenske rigsdags- og regionsvalg, hvor Wärnestål beskriver de udfordringer, der er for demokratiet og et svensk valg ved, at de store Síllicon Valley baserede AI firmaer grundlæggende har et amerikansk baseret tankesæt:
https://lnkd.in/p/e_ux9isb