Dioramaer i Tartu

Jeg elsker dioramaer.

Diorama i Tartu. Foto: Sarah Giersing

Da jeg blev ansat på Moesgaard Museum tilbage i 00’erne nød jeg at gå gennem deres stenalderudstilling. Bevares, udstillingen var lidt altmodisch på mange punkter, men de fine små dioramaer og modeller af livet og naturen i forskellige stadier af jæger- og bondestenalderen gjorde mig altid glad. Derfor blev jeg også begejstret sidste år da museet viste Neantherthal udstillingen og som et af deres formidlingsgreb have et fint diorama af en lille middagsscene.

Diorama i Moesgaard Museums udstilling Neandertaler – i mammutjægernes land

Et andet sted jeg har nydt det greb er på Deutsches Fussballmuseum i Dortmund, hvor heltene fra ”Das Wunder von Bern” i 1954 ankommer med toget til BDR og de begejstrede folkemængder.

IMG_4914
Diorama i Deutsches Fussballmuseums afsnit om tyske verdensmesterskaber

Og et tredje museum, der benytter det virkemiddel er Den Gamle By. Det gør de i vinduespartiet til Aarhus Fortæller, hvor man på et par meter og med masser af små figurer og huse for et indblik i byens udvikling de sidste 1000 år.

For en måned siden var jeg forbi Universitetsmuseet i Tartu, Estland. Mine forventninger var ikke høje, og derfor blev jeg glædeligt overrasket i deres fine og charmerende udstilling ”The University of our Lives”, om studenterliv i Tartu til forskellige tider. Udstillingen gav et godt indblik i livet under kommunismen og i ungdommens ukuelige livskraft og mod.

Og derudover havde den en sjældent fin brug af dioramaer, skabt af firmaerne Ship og Clownplay. Dioramaerne viste blandt andet studenterhybler til i forskellige tider, og sammen med de udstillede genstande gav det en mulighed for at fokusere og lade fantasien flyde om, hvordan livet havde været i den lejlighed og med de mennesker, der boede i den.

1950’er studenterhybel. Foto: Sarah Giersing
1920’er studenterhybel. Foto: Sarah Giersing
Laboratorie. Foto: Sarah Giersing

Nogle af den havde meget enkle interaktion med en rotte man kunne flytte på det usle loftkammer eller lys og musik som kunne aktiveres.

IMG_6247
Klik på billedet og læg mærke til at musikken bliver afspillet fra en kassettebåndoptager mangen til den, der ligger på sengen

Det hele var elegant puttet ind i reoler eller på afsatser så dioramerne nærmest også kom til at virke som nogle overraskende Easter Egg, som man så blev glad for at opdage.

Untitled

Untitled

Dioramaerne i udstillingen var et fint greb af universitetsmuseet, og en enkelt analog måde at åbne en spække for de besøgende egene meddigtning af udstillingens historier.

Untitled

Link:

University Museum of Tartu: https://www.muuseum.ut.ee/en

 

Martin Brandt Djupdræt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send kommentar