The Henry Ford – take it forward. Amerikanske open air museer 1

Min sommerferie foregik i USA med familien og med besøg på flere amerikanske open air museer. De næste uger vil der her komme blogindlæg om nogle af de steder vi så. Jeg vil starte denne lille følgeton med et sted, der er meget mere end et frilandsmuseum. The Henry Ford er både et udstillingssted med fantastiske genstande, et open air museum, en iMax biograf og en guidet tur på dele af Fordfabrikkerne. Det ligger i Detroit-forstaden Dearborn, hvor Henry Ford kom fra, og hvor han flyttede Ford-fabrikkerne til i 1927. Det er også her, at bilgiganten i dag har sit hovedsæde.

Museet bygger på Fords ide om, at opfindsomhed og foretagsomhed er elementer, der har skabt Amerika, og stedet har fra sin begyndelse haft et nærmest forkyndende formål. Indendørsmuseet og open air museet skulle begge have en folkeopdragende karakter. De blev i 1929 opbygget som et laboratorium for et nyt skolesystem, som Ford drømte om. Henry Ford havde ikke brudt sig om hans egen skoletid og mente, at eleverne meget bedre kunne lære om teknik, entrepreneurship, opfindelser mv. ved f.eks. at blive inspireret i det værksted, hvor Edison lavede glødepæren eller ved det hus, hvor Noah Webster skrev hans American Dictionary eller der hvor brødrene Wright boede, da de opfandt flyvemaskinen. I Fords levetid var der på stedet en skole fra førskolealderen og til college. Der var ikke mere end 100 elever af gangen, med bilgigantens håb var, at hans ide om museumsformen som en aminaret lærebog ville blive udbredt til millioner af amerikanske børn. Det skete ikke, men efter at have været lukket i nogle årtier, er der atter en High School tilknyttet museet.

Henry Ford Museum

”Hall of American Innovation” står der når man træder ind i indendørsmuseumsdelen af The Henry Ford – kaldet Henry Ford Museum – og innovation skal ikke kun forstås som frembringelse af fysiske genstande, men også af ideer og tankesæt.

En del af museet, der særligt gjorde indtryk på dem jeg var med, var afsnittet “With Liberty and Justice for All”. Det fortæller med film, billeder, gode korte tekster – og oplagte eller særlige genstande om USA’s århundrede lange stræben mod frihed for flere. Der er bl.a. udstillet Thomas Paine pamflet mod englænderne, Common Sense, en fint forklaret udgave af Declaration of Independence og dramatiserede taler om uafhængighedskrigen.

Borgerrettighedskampen og skyggesiderne slaveri og racisme er fint formidlet i afsnittet bl.a. gennem ekstraordinære genstande som den stol Lincoln blev skudt i, et raceopdelt venteværelse og ikke mindst den bus som Rosa Park i 1955 nægtede at rejse sig op i for at give pladsen til en hvid mand. Anholdelsen af Rosa Park blev startskuddet til Montegomery Bus Boycot, der gjorde Martin Luther King kendt og som var begyndelsen til en række ikke voldelige borgerrettighedsaktioner i USA.

Ford T

Biler er der også mange af på museet og en model, der særligt formidles er Ford T. Den vises ikke kun som udstillingsgenstand, men gæsterne kan også komme op i en og få fortællinger af museets personale om biler på den tid.

Et andet sted er en Ford T model er skilt ad, så alle de enkelte dele kan ses, og hvis man har mod på det kan man forsøge sig som samlebåndsarbejde. Ikke en nem opgave; den fik sveden frem hos deltagende og grinet frem hos beskuerne.

Da vi forlod museumsdelen og gik ud i Greenfield Village – open air delen af The Henry Ford komplekset – var vi ikke i tvivl om at USA var et land, der havde forstret nye ideer og fremsynede personer. Det er dem samme grundfortælling som bliver fortalt i open air delen, men nu med andre virkemidler.

Greenfield Village

Greenfield Village er delt op i en række afdelinger med titler som Working Farms, Main Street og Porches and Parlors. Det kunne lyde som et snit ned gennem Amerika med landbrug, by og forstad, og det er det også, bare med det særlige tvist, at langt de fleste huse i afdelingerne har tilknytning til en person, der har spillet en særlig rolle i USA’s udvikling. En af gårdene var der, hvor Harvey Firestone voksede op før han gik i gang med at fabrikere dæk til bilerne. I Porches and Parlor kan man bl.a. besøge digteren Robert Frosts hjem og det hus, hvor Noah Webster boede og arbejde med hans American Dictionary of the English Language.

Greenfield Village’s Main Street er heller ikke en helt almindeligt af slagsen. Her ligger bl.a. retsbygningen fra Logan, som Abraham Lincoln med mellemrum som sagfører kom i, brødrene Wrights barndomshjem og det hus hvor Heinz fremstillede sine første vare før han blev kendt for ketchup.

I de fleste af husene er der personale, der tager venligt i mod en og fortæller om stedet, hvem der boede her og hvilken betydning vedkommende havde i landets historie.

Dramatiserede historiefortællinger

På museet er der løbende små skuespil på 10-20 min., der mere dramatiseret formidler historien. Foran brødrene Wrights hus overværede vi, at Orville og Wilbur Wright kom hjem til deres søster for med begejstring at fortælle om verdens første maskindrevne flyvning, som de netop her i december 1903 havde gennemført. Det var fint, vittigt og veloplagt fortalt med god komik søskende i mellem. Bagefter var der fotosession for publikum, så de kunne blive foreviget med Wright-aktørerne.

Et lignende skuespil blev opført i den del af museet, der er tilegnet Fords store idol og læremester Thomas Edison. Flere bygninger er tilknyttet opfinderen bl.a.  Menlo Park Complex, hvor phonografen og den første fungerende lyspære blev skabt.

Et afsnit af Greenfield Village er dedikeret til Ford selv. Her er hans barndomshjem og flere fortællinger om hans bilproduktion, blandt et sted, hvor man kan komme ud at køre i en af de mangler Ford T’er som sammen med hestevogne, lokomotivet og en gammel omnibus er med til at transportere folk rundt.

 For alle aldre

Transportmidlerne er sammen med gårdenes dyr sikre hit for de yngste. Det er også andre elementer målrettet børnene, f.eks. en fungerende karrusel fra 1913 og en mere moderne legeplads, der har fortællinger om industri og biler, så dem der ville lege videre i det spor kan gøre det.

De skuespil jeg så var ikke målrettet børn, men det var utvivlsom en 10 min. forestillingen med Laura Ingels fra Det lille hus på prærien, dukketeaterforestillingerne og de historiske lege, der også var elementer i dagsprogrammet.

Take it forward

Fords tanke om at man kan lære af begivenheder og store mænd m/k’s handlinger gennemsyrer stedet og på den måde er det logisk, at hele museumskomplekset helt kort hedder hans navn The Henry Ford. Samtidigt er det misvisende, da et ikke er et museum om Ford eller Ford-koncernens historie – det er hele USA’s museum om ideer og nye tanker. Det er vigtige historie og det burde også fremgå af museets navn, mere end i museets tagline “Take it forward”, der nu er velvalgt, da det understøtter museets oprigtige ønske om, at fortælle om ideer og foretagsomhed som man kan blive inspireret af.

Udover museumsdelene er det også muligt på stedet at se film i en iMax biograf og at komme på fabriksrundvisninger. Begge dele er lavet for at gøre besøget til en heldagsoplevelse. Dem jeg var med kunne nu fint bruge hele dagen uden de tilbud, og vi forlod glade museet med en god indføring i nogle af de tanker, ideer og kampe, der havde formet det land, som vi nu skulle bruge de næste uger i.

Link: http://www.thehenryford.org/