Lars Foged Thomsen in memoriam
I weekenden døde grafikeren og museumsmennesket Lars Foged Thomsen.
Når udstillinger og store projekter åbner bliver de ofte forbundet med de personer, der er direktører eller som har fået rollen til tale med offentligheden, men bag dem er der jo et væld af dygtige mennesker, som gør, at projekterne blev til noget. Lars var en af dem, men ikke bare en der var med til at skabe et museumsprojekt. Sådan som jeg kender ham, var han også en, der gennem hans nogle gange ubønhørlige høje standard og skarpe øje for detaljen også var med til at drive projekterne frem og gøre dem endnu bedre end de oprindeligt var tænkt. En høj standard, som Lars også satte for sig selv, og som også kunne være med til, at han til tider kunne virke hård, fokusere lidt for meget på manglerne og blive hans egen ubønhørlige kritiker. Og bag alt dette var et oprigtigt nysgerrigt menneske og en givende kollega.
Lars var i årevis involveret i Moesgård Museums store Illerup Ådals projekt, og hans høje krav til projektets publikationer og udstillingen var utvivlsom en medvirkende årsag til, at dette fund og forskningen omkring det kom i betragtning til den fornemme Europa Nostra pris. Han bidrog også til udstillingerne på det nye Moesgård Museum, blandt andet som sparringspartner og indpisker for de antropologistuderende i de ofte anderledes og inspirerende studenterudstilling. Lars var også dybt engageret i nogle at de udstillingseksperimenter på Moesgård, som gik forud for udstillingerne i den nye museumsbygning, blandt andet runeudstillingen, børnesporet i Illerup, Lagutewas togt og den store etnografiske udstilling “Een Verden – 1000 historier”. Det var en inspirerende tid, og vi var mange, der nød godt af diskussioner med Lars om, hvad udstillinger kan og hvordan de kan laves.
For nogle år siden fik Lars en lejlighed i Ringkøbinggade lige ved Den Gamle By. Lars blev en hyppig gæst på museet og lavede de mest fantastiske tegninger af husene. Under den første nedlukning for nogle år skabe hans deling på sociale medier af de fine illustrationer af bygningerne stor glæde for både Den Gamle By og for de mange følgere på Facebooksiden Den Gamle Bys Venner. Nogle af tegninger fik Lars også samlet til en fin plakat, der nu sælges i Den Gamle Bys butik.
Nu er Lars, hans ideer og kommentarer her så ikke mere. Nogle af de kommentarer jeg også vil savne er om musikken, hvor Lars også var utroligt vidende og generøs, og hvor han – ligesom i hans professionelle liv – nysgerrigt var på udkig efter noget særligt og noget med en høj kvalitet uanset genren.
Lars var med til at gøre museernes historier og elementer bedre – hvad end man mødte hans aftryk gennem bøger, udstillinger eller i hans illustrationer.
Ære være Lars.
