IKEA museet genbesøgt

Jeg genbesøgte IKEA Museum i Älmhult i denne uge. Museet skal have den ros, at det er et sted, som udvikler sig. Stort set alle udstillinger er blevet lavet om. Her er ingen plejer og hellige køer (på nær placeringen af butikken), og det på trods af, at det ikke er mere end seks år siden, at museet åbnede. Desværre er ændringerne ikke blevet til det bedre. Jeg skal retfærdigvis sige, at da jeg besøgte stedet i denne uge var hele anden sal lukket grundet opbygning af nye udstillinger. Så det var ikke en komplet oplevelse jeg fik, men den halvdel af museet, der var lavet om, har i min optik mangler i forhold til for 6 år siden.

Noget jeg særligt så efter sidste gang var om museet berørte nogle af de negative historier, der også er om IKEA. Jeg fandt ikke henvisninger til IKEAs skattely konstruktioner med Lichtenstein, men de omtalte fint stifterens Ingmar Kamprads engagement i 1940’erne i den fascisiske bevægelse ”Nysvenska rörelsen”. I det hele taget virkede det som en OK saglig fortælling om firmaets historier – med en overordnet tone omkring, at de hænger sammen med de smålandske traditioner og den egn og den efterkrigstid firmaet kommer fra.

Denne gang manglede historien om IKEA helt, jeg tænker den kommer i den del der mangler at åbne, og til gengæld havde afsnittet om IKEAs rødder fået endnu mere patos. Det var lækkert visuelt lavet, men desværre på en måde, så det kom til at virke utroværdigt. Det var et Småland i evigt sol med smilende børn, fællesskab, håndværkskunnen og opfindsomhed.

Noget jeg sidste gang godt kunne lide ved museet var enkle analoge virkemidler som greb de yngste besøgende, men f.eks. tøjdyr “gemt” i udstillingerne og IKEA legekøkkener placeret forskellige steder. Det var der ikke længere, men til gengæld var der skærme målrettet børnene. Det kan bare ikke det samme – og slet ikke når flere af touchskærmene ikke reagerede på berøring.

Den anden udstillingsafsnit, som kan ses på museet nu var udstillingen Demokratisk Design, der hylder det enkle og demokratiske ved IKEA. Her er der heller ikke noget som skurrer og alt bliver vinkler til en succeshistorie om ideer og udnyttelse af resurser. Jeg vil ikke betvivle, at det emne har en høj prioritet og opmærksomhed for IKEA, med i de nye udstillinger bliver det bare formidlet for lydefrit og pænt. Som Thomas jeg så udstillingen sammen med konstaterede, så virkede det som, at det var markedstingsafdelingen, der havde lavet udstillingen.

Det er kun fint, hvis museerne kan blive inspireret af forskellige markedsføringsafdelinger virkemidler, men det er ikke godt, hvis museerne kommer til at virke som markedsføringsafdelinger. Museer skal virke troværdige, også selvom de er private og eget af det firma, hvis historier de formidler.

Link:

Tidligere indlæg fra 2016 om IKEA Museum:
https://martinsmuseumsblog.dk/2016/07/12/ikea-museum-i-almhult/

IKEA Museum:
http://ikeamuseum.com/