Debat om kulturens værdi på Kulturmødet Mors 2021

Der er Kulturmøde på Mors i disse dage, og her i eftermiddags var den en debat om kulturens værdi, hvor en af deltagerne var den nyligt tiltrådte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Debatten var arrangeret af KL og havde et udspring i den ide om et kulturanalyseinstitut, som KL har været fortalere for i de seneste år.

Screenshot fra onlinesending af debatten om kulturens værdi på Kulturmødet Mors 2021

Kultur har en værdi i sig selv slog kulturministeren fast, men kom også med den betragtning, at kultur også skal være på dagsordenen, når vi samlet ser på vores samfund i forhold til ulighed, dannelse og demokrati. De samme tanker var formand Dansk Magisterforening Camilla Gregersen inde på i forhold til hun påpejede, at kultur er med til at give input til nogle svære udfordringer omkring sammenhængskraft, klimakrise og samfundets værdi.

Et centralt emne i debatten var om den værdi så var noget der kunne måles – og det have panelmedlemmer flere holdninger til:

  • Vicedirektør i DI Henriette Søltoft kom blandt andet ind på det målbare i kulturlivets værdi i forhold til, at det for virksomheder er vigtigt, at der er et kulturliv i området for at kunne tiltrække medarbejdere.
  • Leon Sebbelin (R), formand KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg påpegede, at der allerede er viden derude og at et centralt analyseinstitut både skal samle den viden og arbejde med at genere ny viden.
  • Mads Duedahl (V) kulturrådmand i Aalborg kom med eksempler på hvordan at kulturlivet var dén vigtigste grund til at nytilflyttede blev i Aalborg
  • Rabih Azad-Ahmad (R), kulturrådmand i Aarhus nævnte, at kultur blev fremhævet af 40 % i en undersøgelse om, hvad der gjorde Aarhus til en attraktiv by. Rabih Azad-Ahmad nævnte også, at kultur aktivt bliver brugt som en værdi omkring byplanlægning, skoler og sundhed. Om det sidste blev jeg som ansat i Den Gamle By lidt forundret over, at rådmanden omkring kulturtilbud, der hjælper folk med demens ikke nævnte Den Gamle By, da de forløb som det museum har omkring demensramte er dem, der i Danmark bedst og mest sagligt har kunnet dokumentere, at forløbende på museet hjælper omkring disse borgeres generelle trivsel og kognitive evner.

Men der var også skepsis om det hele kunne måles. Camilla Gregersen problematiserede om dannelse kan måles, og der var en diskussion om målingerne af kulturens værdi ville tage overhånd. Værten Clement Kjersgaard spurgte retorisk om det at måle værdi ville provokere kulturlivet, da kunst og kultur er det ypperste, der ikke kan kontrolles og derfor ikke kan være et instrument til noget andet. Kulturministeren gav i den forbindelse udtryk for, at måling ikke var et mål i sig selv, og det var vigtigt, at vi havde fokus på værdien for mennesker mere end værdien på bundlinjen. Som en der arbejder i kulturlivet og som løbende diskutere dette emne med mine kollegaer i kulturlivet er jeg glad for den nye kulturministers udmelding. Jeg vil også for egen regning overfor Clement Kjersgaards påstand advokere for at vi skal blive bedre til at måle – også dannelse, de ypperste og det som ikke kan kontrolleres. Vi skal måle flere emner med det sigte at blive bedre. Hvis vi reducere målinger til kun at være om kulturens betydning for virksomheders økonomi, men ikke til betydningen for individers og deres liv og identitet, så får kulturinstitutioner, politiker, fonde og andre interessenter omkring kultur dårligere vilkår for at tage beslutninger og lave strategier – og de skal og bliver lavet ligegyldig hvad.

I Tine Billes ”state of the art” oversigt om Kulturens økonomiske betydning skriver hun, at kulturlivet skal analysere ”hvordan de knappe økonomiske resourcer udnyttes optimalt” og at “Den kulturanalytiske forskning burde i fremtiden bruge nogle flere resourcer på at værdsætte kulturens eksterne værdier.” Efter at have læste hvad der dengang var af forskning på området var Trine Billes konklusion nemlig: ”Economic impact analyser er ikke vejen frem” for at kunne lave den prioritering (Trine Bille: Kulturens økonomiske betydning. AKF forlaget 1993, side 20). Trine Billes konklusion er i dag knapt 30 år gammel, men jeg er stadig på hendes hold. I forbindelse med mit eget ph.d.-projekt om museer og værdi har jeg den glæde, at hun i næste uge vil komme med betragtninger til mit projekt om at finde en måde at måle museernes værdi for den enkelte besøgende. Det ser jeg meget frem til.

KLs fokus på kulturens værdi og et kulturens analyseinstitut fortsætter også efter Kulturmødet og interesserede kan læse mere om det på deres hjemmeside om emnet:

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/kultur-og-fritid/kulturens-vaerdi-og-effekt/

Debatten fra Kulturmødet på Mors om Kulturens værdi kan ses her:

https://fb.watch/7u3Vj_7jUm/

Oplysninger om mit ph.d. projekt er her: https://martinsmuseumsblog.dk/2021/08/02/museernes-vaerdi-et-forskningsprojekt-ved-den-gamle-by-og-cbs/

Og hvis der var nogle der ville læse om hvordan, at det kan dokumenteres, at museumsforløb betyder noget for ældre ramt af demens er der henvisninger til undersøgelser i denne artikel: https://martinsmuseumsblog.dk/wp-content/uploads/2020/12/julen-er-erindringens-tid-29122020-martin-museumsblog-3.pdf

 

Martin Brandt Djupdræt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send kommentar