Vadehavscentret – og formidling til grupper

Vadehavcentret i Vester Vedsted fungere som en indgang til den storslåede Vadehavskyst, der er ligge få hundrede meter derfra. Det er en hård konkurrent at skulle hamle op med, men Vadehavscentret er på mange måder et godt tænkt og behagelig udstillingssted, hvor lyset og naturen trækkes ind i bygningen. For to år siden blev centeret gentænkt i en bygning tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og med nye udstillinger designet af JAC Studios. Den permanente udstilling, som stedet åbnede med, har fokus på trækfuglene og i år er stedet blevet suppleret med en udstilling, der fortæller om kulturhistorien langs kysten.

Jeg besøgte museet i forrige uge og noget jeg særligt lagde mærke til var, hvor godt rummene og udstillingen var disponeret i forhold til gruppebesøg. I forvejen sker en væsentlig del af formidlingen fra Vadehavscentret gennem stedets mange naturvejledere, der tager gæsterne på ture i naturen, men som også kan inddrage centrets udstillinger i deres rundvisninger. Denne funktion som et rundvisnings- og gruppebesøgssted har udstillingerne på fineste vis taget høje for. En basal ting der er tænkt over er plads, det vil sige, at de enkelte rum (med hver med deres hovedemne) har frit gulvplads nok eller siddepladser nok til, at man samlet kan få en introduktion og se det som guiden fortæller om.

Det er også steder i udstillingen, hvor det at være flere sammen er tænkt ind i formidlingsløsningen. Det sker blandt andet i rummet Livet i Vadehavet, hvor bassinet i rummet med dyr fra havbunden (krabber mv) har en størrelse, så der kan stå flere om det og bruge karret.

Et andet det sted, hvor gruppen elegant er tænkt ind i oplevelsen er i den nye kulturhistoriske udstilling, Vadehavsfortællinger, som åbnede her i påsken. Den udstilling er designet som en opslagsværk. Der er et skråtstillet podie med en mængde genstande, som fortæller om dagligliv, jagt, turisme og andre temaer og hvor der også er enkelte personportrætter, blandt andet om den lokale digter og bidragsyder til højskolesangbogen Jens Rosendal.

Foran podiet og ved bænke i rummet er der skærme med en oversigt over podiets genstande. Gennem skærmene er det muligt for at få oplysninger om genstandene, samtidig med at de bliver belyst og gennem skærmene kan man også vælge temaer, for eksempel sørøveri, som så inddrager flere af podiets genstande. Det virker fint og er en udpræget en jeg-gå-på-oplevelse formidling for enkeltpersoner eller små grupper på 2-4 personer.

Det ekstra rundvisningselement, der er tænkt ind i denne del at udstillingen er, at rundviseren kunne stille sig på en platform midt i podiet og derfra styre lyset og skærmene i rummet. Rundviseren kan dermed overtage fortællingen og sørge for, at alle ser de samme filmbidder eller har fokus rettet mod den samme genstand.

Et sidste sted på centret jeg vil nævne i forhold til gruppeformidlingen er i Afrejsen, det afsluttende rum i Vadehavscentrets rundgang. Rummet formidlere trækfuglenes afrejse gennem en installation lavet i samarbejde med det engelske designfirma Jason Bruges studio. Installationen består af en film med trækfuglene, der letter, et lydbillede som understøtter fortællingen og en masse små lcd skærme, som illuderer fugleflokken.

Det er en udpræget sanselig oplevelse uden konkret information, men også det rum er designet til flere. Der er godt med gulvplads og et lille siddepodie så en gruppe kan få denne oplevelse sammen før museumsbesøget slutter og naturvejlederen evt. kan fortsætte turen ude ved kysten og de fugle som ”følelsen” formidlede.

At tænke sig publikum og dets behov ind i formidlingen er en forudsætning for at kunne lave en god udstilling. Med Vadehavscentrets mange rundvisninger er det godt at se, at denne brug af museet fungere godt i centrets disponering og formidlingsløsninger.