Museum Østjylland i Grenå – og tanker om entre på museer

Weekenden bød på en glædelig museumsoplevelse. På vej til Kattegatcentret i Grenå var jeg forbi Museum Østjyllands afdeling i Grenå, der har en rigtig fin og varieret udstilling om byen og egnes historie.
Museet blev renoveret for et par år siden og ud af det er der kommet en fortælling, der fint dosere nogle af de gode greb i museumsudstillings-værktøjskassen.

Museet et i en fredet købmandsgård med de udfordringer det giver, men den nye permanente udstilling ”Fire veje til Norddjurs” er godt indrettet med klare forståelige afsnit, der bringer en rundt i historien fra 10.000 år siden og op til i dag.

Børnespor

Jeg besøgte museet sammen med to andre voksne og to børn på fem år, så udstillingen blev også bedømt og oplevet ud fra et børneperspektiv. Museet har lavet et gennemgående greb med drengen Hugo. Der hvor der er et billede af drengen er der en målrettet formidling til de yngste. Det fungerer fint og førte os blandt andet forbi skelletter som skulle samles, en mælkejunge der skulle løftes og små fortællinger på skærme, hvor de yngste godt kunne stå ved siden af hinanden og opleve sammen.

Børnene havde fået en nøgle hver, og de gik meget op i, hvad mon ”deres egen nøgle” kunne bruges til. De brugte den et par gange, hvor der var to særlige rum der kunne låses op til blandt andet legetøj (det var måske flere steder end de to, men den opdagede vi i så fald ikke). Det at få udlevet noget fysisk og en mission kan bare noget særligt.

Af andre taktilt venlige installationer på museet i Grenå er der et gennemgående element med gule kasse med genstande man kan røre, og når man gør det kan man høre lyden af genstanden – om det så er en tilhugget kalksten, et bronzesværd eller en del af en totaktsmotor.

På museets 2. etage er der et lille laboratorium, hvor knogle og sten kan studeres gennem et mikroskop og flere steder er der opsætninger med tøj, der kan prøves, og kasser med ting man kan røre ved. Både røre- og lydkasserne er gerne placeret ved siden af udstillede genstande og historier tingene er en del af. Det er helt som det skal være.

Variation

På min tur rundt i museets permente udstilling kunne jeg glæde mig over de gode valg og den varierede formidling. Scenografien er forskellig fra rum til rum og museet tør lave enkle valg, hvor der er fokuseret på enkelte historier som den store historie så bliver formidlet ud fra, det er f.eks. om Grenå Dampvæveri, et interiør fra et kollektiv på Djursland eller fem bronzealdersværd.

De ovennævnte eksempler på taktil og auditiv formidling illustrere meget godt variationen i museet brug af formidlingsgreb. Museet har også i måden de laver små fortællinger en god bredde. Nogle af fortællingerne er små analoge tegneserier, der nemt kan læses op for dem man besøger stedet med. Andre steder er historierne fortalt digitalt gennem film eller skærme man kan gå på opdagelse i.

Jeg ved at museet undervejs i planlægningen af den nye udstilling ”Fire veje til Norddjurs” gjorde brug af videnscentret MMExs overblik over mulige måder at lave digital formidling på. Om det er på grund af MMExs hjælp eller det er egne gode valg skal jeg ikke kunne sige, men udstillingerne bar præg af et overskud, hvor de valg om digital formidling der er taget både har sikret en variation, en høj tilgængelighed og har gjort. at installationerne ikke ”støjer” for meget og passer godt til den overordnede fortælling, som de er en del af.

Hvorfor så få besøgende på museet – betyder pris noget?

Alt i alt var det en meget fin formiddag på museet i Grenå, før turen gik videre til udflugtens egentlige destination: Kattegatcentret.  Både museet og akvariet var en god oplevelse. Det at besøge de to steder i Grenå på samme dag samme dag gav på turen hjem lidt eftertanke om, hvorfor at nogle steder er meget mere besøgt end andre – og for at give en teaser til pointene resten af indlægget, så mener jeg, at indhold betyder mere end pris, og at entre kan være en god ting – fordi at det kan skabe mere indhold og finansiere mere opmærksomhed, og dermed få stedets historier ud til endnu flere.

På museet i Grenå er der gratis entre for alle, hvor entreprisen til Kattegatcentret er 175 for voksne og 95 for børn.
På museet mødte vi i den time vi var der i alt to andre besøgende, der var et ældre ægtepar. På Kattegatcentret var der et væld af gæster og helt som man kunne forvente i en weekend i vinterferien var der masser af børnefamilier – og ud fra en umiddelbar vurdering var det folk fra et bredt spektrum af socialklasser og kulturelle baggrunde. Det var meget få som ikke var danske statsborgere (hvis der overhoved var nogle).

Hvad kan være forskellen på, at det ene sted var så besøgt og det andet sted nærmest kun havde os som gæster?
Entreprisen har tilsyneladende ikke nogen betydning (og hvis det måtte være tilfælde så var betydningen, at folk fravælge steder, der ikke koster noget).
I forhold til annoncering og synlighed så er en forskel på det to steder. Kattegatcentret markedsføre sig bredt, mens jeg ikke husker nogensinde at have stødt på en annonce for Museum Østjylland i Grenå, ligeså at museet, i forhold til mange andre museer, ikke har en stærk selvstændig profil, da det er en del af museumskonglomeratet Museum Østjylland, der også har besøgssteder i Randers og Ebeltoft.
Bemandingen og service er meget forskelligt på de to steder. Det er en mindre butik på museet i Grenå, mens Kattegatcentret har en større børnemålrettet butik, en legeplads og et stort cafeområde. Det var ingen personale i udstillingerne på museet, mens der på akvariet var bemandede fodring af fiskene og arrangementer man kunne deltage i.

Selve kerneindholdet på det to steder er også forskelligt – fisk vs. Grenåegnes historie, og fisk er sikkert fascinerende for mange, men personligt var det ikke derfor, at jeg valgte lige det sted. Det som var afgørende for mit valg og sikkert også var det for de fleste andre besøgende den dag, er det som John H. Falk har formuleret om drivkraften bag beslutningen for at vælge et museumsbesøg: at grunden til at folk vælger at besøge et museum (eller en anden attraktion) er fordi, at man tror, at museet kan tilfredsstille et ønske eller et behov man selv har eller som man tror, at en i den gruppe man vil besøge stedet med har. Man skal med andre ord kunne se sig selv og sin gruppe i situationen og tænke at det her bliver godt.

For at kunne se sig selv et sted er en annoncering og dermed viden om stedet er naturligvis vigtigt. Personlig tror jeg også at noget levende, aktiviteter og god bemanding på stedet er vigtigt. I Kattegatcentret vidste jeg, at der ville være levende dyr som min datter og hendes legekammerat vil pege på og blive fascineret af, og jeg var ret sikker på, at der ville være unge engagerede naturformidlere, der i børnehøjde ville fortælle om fisk og at de ville fodre dem – hvilke også var tilfælde. Og jeg kunne også se mig selv i en situation, hvor de voksne kunne drikke kaffe og snakke sammen, mens børnene legede eller gik på opdagelse.

Annoncering og bemanding – det er jo elementer der koster noget. Ja, det er rigtigt og derfor synes jeg også at det er en pligt for gode museer og attraktioner at være opmærksom på at tjene penge. Hvis Museum Østjylland i Grenå havde opkrævet en entre havde de haft nogle midler til at kunne annoncere bredere og ansætte folk til demonstrationer af processer de fortæller om og til at lave aktiviteter. Måske ikke alle dage, men at de tilbød bemandede aktiviteter i børnenes vinterferie ville være oplagt. De havde måske også kunne opgradere deres lille butik, så der var salg af kaffe og kage.
For at kunne sælge noget så skal man naturligvis have en vare som folk gider betale for. Der er museet og andre besøgssteder, hvor det man får ikke har en kvalitet, som man kan være bekendt at opkræve mange penge for, men det synes jeg bestemt ikke er tilfældet ved Museum Østjylland i Grenå. Museet har en godt lavet permanent udstilling, som skabte snak mellem os der var afsted, og som underholdte os undervejs. Nu var den gruppe jeg var i Grenå med nok mere historisk interesseret end gennemsnittet, men på vej hjem i bilen blev udstillingerne på museet mere engageret vendt og diskuteret end fiskene, og når jeg efterfølgende har snakket med min datter om turen nævnte hun ligeså ofte ting hun oplevede sammen med sin kammerat Mads Emil på museet, som de ting hun så sammen med ham og os andre på Kattegatcenteret.

Museum Østjylland i Grenå er et besøg værd, og et besøg jeg ville gerne have betalt for – særligt hvis de penge var blevet brugt til aktiviteter og til at skabe opmærksomhed om stedet, så endnu flere kan få glæde at de gode udstillinger, som de allerede har investeret tid og penge i at lave.

Link:

Museum Østjylland i Grenå:
https://museumoj.randers.dk/besoeg/%C3%A5bningstider-og-adresser/museum-%C3%B8stjylland-i-grenaa/

Kattegatcentret:
https://www.kattegatcentret.dk/

MMEx:
http://mmex.dk/