Dinosaurusser og IT

En af de første store museumsoplevelser som jeg stadig kan huske, var da jeg som 11 årig besøgte Natural History Museum i London. Den oplevelse, der står klart i erindringen var mødet med dinosaurusserne og også den formidling, som var lavet omkring dem. Ved dinosaurusserne havde de sat nogle computere op, hvor man kunne svare på spørgsmål om, hvad der karakteriserer de forskellige typer af dinosaurusser. Den 11 årige videbegærlige dreng var begejstret for, at der var nogle i London, som gennem opgaver ville høre hvad han så og havde lært, og så var det vel også første gang i mit liv, at jeg prøvede en computer. Den simple blå skærm med hvid tekst var så utroligt nyt, moderne og smart, at man nok selv skulle have været der for helt at kunne forstå det.

Museum für Naturkunde i Berlin
I denne uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Museum für Naturkunde i Berlin. Det er et andet af denne verdens store dinosaurusmuseer og også her blev der leveret en god formidling af emnet.

Formidling gennem IT kan være en størrelse, der desværre hurtigt kan komme til at virke forældet. Men den faldgrubbe synes jeg de har undgået i Berlin. Det berlinbaserede firma ART+COM lavede for en 7 år siden nogle i digitalformidlingskredse ret omtalte installationer, der stadigt er fascinerende. Installationerne kombinerer fornemt det fysiske rum og et ekstra IT baseret lag, der beriger oplevelsen. Systemet er, at de besøgende ser i en kikkert rundt i det store centrale dinosaurusrum (eller rettere føler at de ser med en kikkert) og når kikkerten får placeret en af dinosaurusserne centralt får dino-skelettet indvolde, muskler og hud omkring sig, og der kommer til sidst en lille film om dyret i sine omgivelser tilbage i juratiden. Efter at have oplevet det et minuts tid kan man dreje kikkerten videre til et andet dyr, hvor det samme så sker.

Her er en af de film der kan ses i kikkerten:

http://vimeo.com/8571328

[vimeo 8571328 w=500 h=375]

Jurascopes, Berlin 2007 from ART+COM on Vimeo.

Hanne Strager, formidlingschef for Statens Naturhistoriske Museum i København, har udtalt at de naturhistoriske museer skal være bedre til at formidle til voksne, da de kan have en slagside med at være museer for børn. Personlig er jeg ikke enig med hende om, at museer kan blive for populære hos børn, men jeg kunne godt følge hendes tanker, da jeg på Museum für Naturkunde stod ved ART+COM’s installationer. Ved installationerne var to af kikkerter højdemæssigt designet til børn, tre kikkerter i ung/voksenhøjde og der var derudover to skærme, hvor grupper kunne se filmene.

På sliddet ved kikkerterne kunne det ses, at også voksenkikkerterne flittigt var benyttet af børnene ved at de kravlede op på kanten af installationen for at kunne se.

Jeg var da også den eneste voksne, der havde stillet mig op i den korte kø for selv at se i kikkerterne og notere også de let undrende/bearbejdende blikke, som et par mødre sendte mig.

Skilte med film
En andet feature på museet i Berlin der til gengæld ikke havde samme tiltrækningskraft hos børnene, var deres forklarende skilte ved dyrende, og også her brugte museet IT rigtigt fornuftigt. I de traditionelle aflange tekst- og billedskilte var der en lille skærm som kunne aktiveres ved, at den besøgende trykkede på et ord, som så blev uddybet. Det virkede godt og der var små velvalgte film som fortalte om dyrenes træk, særlige fysiologiske forhold mv.

Teknikken blev brugt flere steder på museet og gennem den blev der skabt små fortællinger. Et sted var der bl.a. en forbilledlig formidling om, hvorfor at zebraen har striber. Det var skabt gennem en udstoppet zebra, en tsetseflue og skiltet, der i tekst, kort og de små film, der kort og koncist fortalte, at tsetsefluen med dens øjekonstruktion har svært ved at se zebraens omrids pga. striberne. Zebraerne blev mindre stukket og fik derfor ikke i så høj grad gennem fluen overført en bestemt parasit.

Dinosaurusser i London
På museet i London formidles dinosaurusserne ikke længere med computere med blå skærm og hvid skrift. Deres nuværende opstilling, der må have tjent museet i knapt 20 år bruger nu i stedet et formidlingstrick med suspence, wow-oplevelse og efterfølgende refleksion. De største af dinosaurusserne er som appetitvækkere placeret i museet forhal og efterfølgende kan man træde ind i det særlige udstillingsområde.

Rundgangen i dinosaurus-galleriet starter med af de besøgende oppe under loftet går over hele udstillingsområdet, hvor nogle af dinosaurerne samtidigt er præsenteret.

Bagerst i rummet er wow-oplevelse ved en mekanisk installation af en spisende Tyranosaurus Rex som med passende mellemrum spejder ud over de passerende besøgende og giver gys ved at få øjenkontakt. Det virkede stærkt på mig første gang jeg oplevede det, og jeg har kunnet konstatere at effekten så sandeligt også har virket på mine børn de gange de har besøgt udstillingen.

På vejen tilbage fra Tyranosaurus Rex’en og gennem udstillingen er der så uddybende formidling om dinosaurussernes levevis, fysiognomi, fundhistorie osv. Det er nok de store dyr i indgangshallen og tableauet med den spisene T-Rex, der er tydeligst i erindringen, men det er vejen tilbage, der tilbyder de uddybende oplysninger man også forventer at finde på et naturhistorisk museum.

Oplevelse og viden
De naturhistoriske museer i Berlin og London er både gamle gedigne museer og gode oplevelser for store og små. Udover den omtalte dinosaurusudstillinger tilbyder Natural History Museum også veltilrettelange udstillinger i deres nye Darwin Center, hvor den besøgende kan følge bestemte forskeres type arbejde og hvor det på en mere tidsvarende måde end ved de blå skærme er muligt at løse opgaver. Museet har også helt imponerende samlinger som f.eks. deres mammel galleri, hvor sammenligninger mellem pattedyr umiddelbart kan ske og hvor særligt blåhval i midten fascinere og får alt andet inkl. elefanten til at virke lidt klejn.

På Museum für Naturkunde i Berlin bliver der også fortalt engageret om universet og naturkræfterne på jorden, og museet tilbyder også godt opsatte fremstillinger af udstoppede dyr. I udstillingen Evolution in Aktion bruges dyrene i større fortællinger om biodiversitet, evolution og tilpasning, som f.eks. i historien om zebraens striber.

Et andet fascinerende rum på museet er Die Alkohol-Forschungssammlungen, museet studiesamling af præparater som det er muligt for de besøgende at gå rundt om. Der er ikke nogen særlig forklarende formidling i dette rum, men det er en stærk æstetisk oplevelse og giver en fascination af de tusindvis af dyr i ethanol.

Naturformidling i Danmark
I Danmark er Naturama i Svendborg et godt bud på et all round naturhistorisk museum, der vil deres gæster noget og som i deres store åbne rum formår at skabe fascination og den gode umiddelbare sammenligninger dyrene imellem. Under loftet er fuglene, nederst livet under vand og mellem dem dyrene på land. Klart og konsekvent tænkt og udført.

I København og Aarhus tænkes der også store tanker om hvordan at nye naturhistoriske museer kan skabes og det kan kun glæde en. Ikke alle museer har blockbusterer som dinosaurusser, men museerne i Berlin og London viser også, at andre emner med stor selvtillid kan formidles populært og solidt vidensoverleverende på samme tid – og med fornuftig brug af IT i formidlingen. Statens Naturhistoriske Museum i København er længst med deres planer og det bliver spændende at se den samling for alvor blive foldet ud – forhåbentlig også gennem gode wow-oplevelser – og ved at der laves et spændende museum for både voksne og børn.