Halle og ODMs formidlingsseminar

Den 15. – 17.  marts afholdes ODMs formidlingsseminar, der i år er om oplevelser og læring som strategisk værktøj.

Programmet kan ses her:

http://www.formidlingsnet.dk/dokumenter#http://www.formidlingsnet.dk/wp-content/uploads/2010/02/formidlingsseminar-program-2010.pdf

Jeg tror det bliver et godt seminar og glæder mig blandt andet til at museumsdirektør Harald Meller fra Landesmuseum für Vorgeschichte i Halle diskutere om der er forskel på at underholde gæsterne og give dem indblik i kompleks forskningsbaseret viden.

Museet i Halle er et rigtigt godt museum, der er et besøg værd.

De bruger gode rummelige virkemidler som her, hvor der klart fortælles at istiden afbrød menneskets aktivitet:

Landesmuseum fur Vorgeschichte Halle 1

eller dette set-up, hvor en nedslagtning i den sene bondestenalder dramatisk er iscenesat gennem grave sat i et triptykom:

Landesmuseum fur Vorgeschichte Halle 4

Museet er fyldt med skuffer og små døre med flere historier og emner:

Landesmuseum fur Vorgeschichte Halle 5

og endeligt tør de fortælle simple, men klare historier som f.eks. hvad en neandertaler-gruppe lavede time for time på i en dag for lang, lang tid siden:

Landesmuseum fur Vorgeschichte Halle 7

Her er flere billeder fra museet:

http://www.flickr.com/photos/48063673@N02/sets/72157623424896569/

Nå ja, så har museet også det helt fantastisk fund af himmelskiven fra Nebra – en afbildning af himlen fra bronzealderen. Læs mere om dette perle af en fund på museets egen side:

http://www.lda-lsa.de/himmelsscheibe_von_nebra/

Museets blev lavet helt om efter dette fund kom til dem – under Harald Mellers ledelse – og med det udtryk det nu har, glæder jeg mig til hans foredrag.

Martin Brandt Djupdræt

3 kommentarer

  1. Spændende! Læste faktisk lige i går en artikel om diskussionen oplevelse vs læring – George Macdonald “Change and Challenge: Museums in the Information Society” (Museums and their communities, red. Karp, Kreamer & Lavine). Personligt tror jeg, at læring foregår, når vi har det sjovt. Museets studiesal med montre efter montre er for eksperten. Må da vist en tur til Halle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send kommentar