En bygning fortalt – AEOM konference i Glentleiten og Bad Windsheim

I sidste uge havde AEOM, Association of European Open Air Museum, samlet de europæiske frilandsmuseer til konference i Bayern. Der var repræsentanter fra frilandsmuseer fra Skandinavien, Benelux-landene, Storbritannien, de tysktalende lande og regioner, foruden Øst- og centraleuropæiske lande fra Estland og Polen og ned til Rumænien og Georgien.

Konferencens overordnede tema var Bauforschung, men særligt de nordiske, hollandsk-belgiske og engelske kollegaer, så ikke på byggeforskningsdelen alene, men bruge også emnet til at diskutere, hvordan man kunne bruge bygningers historie i formidling af større fortællinger, og hvordan de historier en bygning måtte have kunne gøres relevant for mange.

Konferencen fandt dels sted på frilandsmuseet Glentleiten i den sydlige del af Bayern og Bad Windsheim, der ligger oppe ved Würzburg i den nordlige del af delstaten. De to museer så godt ud i augustsolen og særligt Bad Windsheim var et overraskende godt frilandsmuseum. Museet benyttede sig ikke af levendegørelse, dvs. personer der agerede i dragter, men museet var bestemt levende. Bygningerne var ikke så velholdte så de virkede kunstige, der var møg, skidt og mødding, som gav stemning, markerne blev dyrket, dyrene var i stald og på græs og håndværkerne viste uden stor ståhej deres kunnen frem, blandt andet i teglværket og i bryggeriet.

Medarbejderne fra de to museer viste i diskussionerne deres seriøsitet om Bauforschung og hvordan en bygning kan læses og fortolkes. Det var også emner, som de to museer i udvalgte huse prøvede at formidle til deres gæster. Også her viste Bad Windsheim en mere umiddelbar og nemt forståelig tilgang til emnet.

Bygningen Fischerweber i Glentleiten

Et hus’ bestanddele og historie blev i Glentleiten formidlet i bygningen Fischerweber. Det genopførte hus blev vist uden inventar og der var kun fokus på selve bygningen. De forskellige lag i bygningen var frilagt og de forskellige lag og spor af farve og tapet i en væg var også vist og forklaret. Denne bygningsanatomiske udstilling var gennemført i sin stil ved at infoskiltene udenfor Fischerweber-bygningerne (hovedhus og sidehus) var udformet som modeller af husene.

Et hus under konstruktion i Bad Windsheim

En lille del af museet i Bad Windsheim havde fokus på byhuse og lå lidt væk fra resten af museet, inde i den gamle bykerne af byen Bad Windsheim. Denne del af museet var opbygget omkring en imponerede in situ tømmerlade og en tømmerplads, hvor byggetømmer var blevet opbevaret helt frem til 1985. For at understrege stedets håndværksmæssige tilknytning var der ved siden af tømmerpladsen opført et hus, som så ud som om, at det var under opbygning. Der var stilladser omkring huset, maleren var i gang i det ene hjørne, vinduerne var ved at blive sat i og tømmerne var ikke helt færdige indenfor med at opbygge vægge og få sat døre i. Der var lidt en følelse af, at 1400-tals håndværkerne lige havde forladt pladsen og snart ville komme retur og fortsætte arbejdet.

Ligesom i Glentleiten blev husets anatomi fortalt, men her med en større poesi og indlevelse. Når frilandsmuseerne er rigtigt gode bruges stemninger og antydninger til at formidle historien fremfor skilte og direkte forklaringer – fortællingen er ikke skrevet som tekst, men er noget, der opstår i gæsterne hoveder.

Museet i Bad Windsheim var god til den disciplin og gode til at skabe følelser bag scenarierne. De har en forståelse for atmosfære. Jeg havde fornøjelsen af at få vist byhusene frem af Dr. Konrad Bedal, museets grundlægger og grand old man. Jeg roste den stemningsfulde fremstilling, hvorpå han nærmest undskyldende svarede ”Ja, wir sind nicht nur Wissenschaftler, wir sind auch Menschen”.