Majestæten og museerne

I fredags kunne dronning Margrethe fejre 50-års jubilæum som regent og dronning af Danmark, og i weekenden har mange museer markeret det på deres sociale medier ved at poste billeder af dronningen på museumsbesøg.





Dronning Margrethe har også været en flittig gæst på museerne i de sidste 50 år, både som privat person og som officiel gæst ved udstillingsåbninger og andet. Og gennem hendes mange besøg har hun skabt opmærksomhed om museernes virke. Det er mange museer Majestæten meget taknemlig over.
Der er også åbnet udstillinger, som markerer jubilæet. Oplagt åbner der en udstilling på Kongernes samling. I museets udstillingssted Amalienborg vises udstillingen ”En dronnings smykkeskrin”, som fortæller om dronning Margrethes 50 år på tronen gennem hendes smykker.

I følge Amalienborgs hjemmesiden vil udstillingen åbne, når dronningen har mulighed for officielt at åbne den.
Den Gamle By har også lavet en udstilling i anledning af jubilæet. Det er ”Den Gamle By har jeg kendt hele mit liv”, som viser fotografier af Dronning Margrethe de steder i Den Gamle By, hvor fotografierne i de sidste 50 år er taget.
Den Gamle By åbner igen for publikum på mandag den 17. januar, men udstillingen kunne allerede ses fra den 14. januar. Det kunne den, da alle billederne vises i Den Gamle Bys gader, og gaderne er åbne for gæster også selv om museet er lukket. Udstillingen vises frem til 16. april 2022.



