Museet som læringsplads for de ansatte

I går gav jeg et interview på tysk til en podcast om Danmark. Måske et lidt hovedløst projekt, da min sidste tysktime var tilbage i 9. klasse på Stubbekøbing Skole. Nå, men jeg fik luftet mit tysk i går, ligesom jeg tidligere har kastet mig ud i at vise tyske journalister rundt på de museer jeg har arbejdet på, og har prøvet at tale tysk med de tyske kollegaer jeg har mødt på konferencer eller som er kommet på besøg. For det tysk jeg kan i dag er ikke så meget på grund af undervisningen i 9. kl., men mere på grund af mit arbejde. Før jeg talte med den tyske journalist havde jeg da også en ”øvesession” med Søren, en mere tyskkyndig kollega, der lige kunne hjælpe mig af med nogle af de oplagte sproglige fejl, som jeg kunne finde på.

Som ansat på et museum tænker man måske, at man er der, fordi at man har en særlig viden. Måske er det rigtigt i den første tid, men derefter skyldes det i høj grad også, at man kan noget på grund af den viden, man har fået på museet. For ny viden kommer hele tiden og min egen erfaring er, at dem man på museerne bedst lære af er ens kollegaer. Kollegaerne kan være læremestre af nød, da museer sjældent har råd til konsulenter udefra, men de kan også været det, fordi de bare er de bedste til at give læring i en sammenhæng. Og begge dele er med til at skabe en kultur om at vidensudveksling og samarbejde er en nødvendighed for at ting kan lade sig gøre bedst muligt.

I 1991 udgav Jean Lave og Etienne Wenger bogen Situated Learning. Bogen undersøger, hvordan at den type læring, der kan være gennem mesterlære og projekt-  og arbejdsfællesskaber giver forståelse for læringens brugbarhed og kontekst, og at der i den type læring opstår fællesskaber, hvor alle bliver engageret og motiveret i læringen.

Da jeg tidligere i år læste Lave og Wengers bog, gav det mening for mig. De forklarede her den læring jeg har modtaget de sidste tyve år på arbejdsmarkedet. For nogle år siden skrev jeg et blogindlæg om Keld Hansen, en af mine første museale læremestre. Og siden har der været mange – Thomas, Allan, Gorm, Mette, Lisbeth, Anneken, Tove, Henning, Karen, Lene Birgitte, Camilla, Jan, Tinna, Harry og et væld af flere – som har vist mig eller fortalt mig om mange brugbare emner: målsætning, strategi, engagerende ledelse, krisehåndtering, projektstyring, forretningsmodeller, brugerinddragelse, læringsteorier, kommunikation med sociale medier, skadedyrsbekæmpelse, taleskrivning, historiske indsigter og registreringssystemer mm. Ikke at jeg skal være lige så god som dem, men for at jeg kan bruge det i mit virke og sammen med dem gøre museet til et bedre sted for de mange, der besøger og bruger museerne.

En svensk museumskollega som jeg har lært et og andet om projektkoordinering og EU lingo, Anna Hansen, skrev i den forgange uge et indlæg på Epale platformen med eksempler på, hvordan at arbejdspladser er gode voksen læringspladser. Anna Hansens pointe er enkelt: Nye kompetencer kan læres på museerne og andre arbejdspladser. Og med Lave og Wengers pointer in mente er det noget som er sætligt virksomt, da det er læring man umiddelbar bruger og derfor også læring man hurtigt skal reflektere over. Denne pointe gælder naturligvis alle arbejdspladser.  Derfor husk at brug dine kollegaer og lær af deres kunnen. Og husk generøst at dele ud af det du ved. Værdsæt kollegaer, der gerne vil lære af dig – de gør det ikke for at true dig på det du ved, men for at gøre jeres arbejdsplads til et endnu bedre sted for dem I formidler til og det I arbejder for.

Henvisning og link:

Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation, Cambridge University Press. Cambridge 1991

Anna Hansen: Lärande i organisationer och ledarskap. https://epale.ec.europa.eu/sv/node/163523

Martins Museumsblog: Keld Hansen in memoriam. https://martinsmuseumsblog.dk/2015/02/16/keld-hansen-in-memoriam/