Hvad er Europa? Plakatudstilling i Aarhus
I går åbnede udstillingen “Hvad er Europa?” i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Udstillingens koncept er enkelt: To plakater fra hver af de 56 udvalgte europæiske lande. En plakat fra før 1970 og en efter 2000, hvis det var muligt at skaffe. Enkelt, men også meget sigende og oplysende.


I 2012 viste Nationalmuseet den ambitiøse udstilling “Europa møder Verden” i Egmonthallen. Jeg husker den som en spændende, men også en kompleks udstillingen, der ville meget forskelligt. Danmark havde formandskabet for EU det år og der var politisk bevågenhed på udstillingen, der blev åbnet af statsminister Helle Thorning Schmidt og formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso.
I Den Gamle By var det i går knapt så formelt politisk, og her var det professor i idehistorie Hans Jørgen Schanz, som holdt åbningstalen.

Det var til gengæld en af de bedre åbningstaler jeg til dato har oplevet. Hans Jørgen Schanz første os på 5-10 minutter gennem nogle af de markante historiske udviklinger i Europa og gennemgik nogle af de søjler kontingentet er fælles om, blandt andet den jødisk-kristne tro, romerrettet og den græsk-romerske kultur, stræben efter lærdom eksemplificeret gennem universiteterne og ikke mindst diversiteten, der er et grundvilkår for kontinentet.

Diversiteten er i hvert fald tydeligt i den nye udstilling. Det er ikke en lige så kompleks udstilling som den i 2012. Plakatudstillingens enkle greb gør til gen gæld, at man nemt og overskueligt selv kan skabe sammenhænge. Der er plakater som understøtter de forestillinger og måske fordomme, der er om de forskellige lande og kulturer.




I udstillingen er der også politiske og aktivistiske plakater, der minder en om verdensdelens ideer og historie.




Og der er først og fremmest en variation i udstillingens plakater – et udtryk i sig selv for den store diversitet i Europa.

Med sit enkle virkemiddel – at vise plakaternes udsagn ved siden af hinanden – virke udstillingen. Den både stiller spørgsmålet Hvad er Europa? – og giver bud på svar til den enkelte museumsgæst.
“Hvad er Europa?” kan ses resten af 2017, hvor Aarhus jo er Europæisk Kulturhovedstad. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et kataloget, hvor alle udstillingen mere end 100 plakater er vist og beskrevet.

http://www.dengamleby.dk/hvad-er-europa/
1 svar