Et kunstkammer anno 2011
Her i påsken åbnede Den Gamle By et kunstkammer. Fra gaden i museets nye 70’er bydel kan man nu går ind i Plakatmuseet og videre ned i kælderen til dunkle rum med fint belyste samlinger af fajance, porcelæn, mønter og sølvtøj. Senere er det også mening, at museets samling af ure skal vises her.
De eksklusive genstande, mørket og følelsen af at gå ned i et skatkammer er med til skabe en højtidelig og tyst stemning. Selv på den velbesøgte dag jeg kom forbi, var der relativt stille i rummet. De besøgende gik hviskende rundt og beundrede og studerede de fine ting og de infostandere, der var placeret ved dem.
Navnet på dette nye tiltag ”Kunstkammer” viser også, at der er lagt mere vægt på det eksklusive og fornemme end på prøv-selv, teaterdrama og interaktivitet. Genstandsvalget ligger i også tråd med de konnotationer, der er forbundet med et kunstkammer, som nogle fint og særligt.
I Danmark etablerede Frederik III sit kunstkammer omkring 1650. Frederik III var ikke den eneste regent, der havde samlinger. Hans sydlige nabo hertug Friederich III af Slesvig-Holsten-Gottorp anlagde samtidig et kunstkammer på Gottorp slot. Kejser Rudolf II havde en prægtig samling i Prag. Allerede i 1565 etablerede Albrecht V af Munchen sin samling og fem år før havde kurfyrste August den Stærke anlagt et kunstkammer i Dresden. Kunstkamrene havde en filosofisk overbygning ved at samlinger af artificialier (antikviteter, kunstsager m.v.), naturalier, etnografica o.s.v. blev arrangeret og kategoriseret på en måde, så de afspejlede et verdensbillede. Kunstkamrene var en slags mikrokosmos af hele verden og lå dermed i tråd med renæssancens altfavnende videnskabssyn. Samtidigt havde samlingerne det konkrete formål, at de var statussymboler. Gennem kunstkamrenes prægtighed, overdådighed og det gode håndværk repræsenteret, viste de omverdenen (og nok i særdeleshed de andre kunstkammerindehavere) rigdommen og dannelsen hos fyrsten.
Kunstkamre var en genre, der blev dyrket ved hofferne i den 16., 17. og 18. århundrede og nogle steder i en ekstrem grad. Rudolf II’s interesse for kunst, alkymi og videnskab gjorde Prag til et fantastisk sted i omkring år 1600, men ikke just ham til en god regent. I 2004 og 2006 genåbnede kunstkammeret i Dresden med de permanente udstillingsrum Neues Grünes Gewölbe og Historisches Grünes Gewölbe. Det er overdådige samlinger, der med al tydelighed viser eksempler på renæssancens og barokkens dekadence, overfold og dybe sociale ulighed. Mine yndlinge i Dresden er blandt andet Stormolgul Aureng-Zebs fødselsdag (over 130 figurer skabt af 4900 diamanter, 160 rubiner, perler, emaljeret guld m.v.) og de figurer, der viser håndværk og gadeliv i alt andet en almindelige materiale, f.eks. en enøjet tigger lavet i perler, guld, elfenben og diamant.
Læs mere om Frederik IIIs kunstkammer i dette webprojekt http://www.kunstkammer.dk og der er lidt om nogle af genstandene i kammeret og deres betydning til forskellige tider i dette tidligere blogindlæg.
Hvad er så et kunstkammer anno 2011? Den Gamle Bys kunstkammer viser kostbare genstande og udsøgt kunsthåndværk og er dermed på det punkt lig samlingerne fra August den Stærke og Frederik IIIs tid. Genstandene er dog ikke primært lavet til kongens ære eller for at vise hans status, men enkelte har dog forbindelse til enevoldskongernes pragt og iscenesættelse.
I bunden af det nyåbnede udstillingsrum er mønterne udstillet. En af dem er Christopher Schneiders 24 karat guldmedalje, lavet til minde om slaget ved Køge Bugt, hvor danskerne i Den skånske Krig havde en af deres sejre over svensken. Alene størrelsen viser, at der her er tale om en helt særlig begivenhed – og repræsentation: Medaljen vejer knapt ½ kilo og er hele 12,8 cmi diameter. Slaget ved Køge Bugt var et yndet motiv til royal iscenesættelse. Christian Morholt og Claus Møinichens brugte det i deres historiemaleriserie over Den Skånske Krig. Malerier er en del af Audiensgemakket på Frederiksborg slot og den velgennemtænkte stykke enevoldsiscenesættelse som det rum er. Slaget ved Køge Bugt er også et motiv i Berent van der Eichens Rosenborgtapeter, der er 12 gobeliner lavet til riddersalen i Rosenborg Slot. Et af tapeterne viser admiral Niels Juels skib Tre løver, der border det svenske lineskib Mars, mens kongens navneskib Christianus Quintus ses bag det svenske skib. På Schneiders guldmedalje bliver der givet et ekstra nøk med enevoldskongedyrkelsen ved, at der her er Christianus Quintus, der er det sejrende danske skib.
De udstillede genstande i dette købstadsmuseums kunstkammer viser ellers primært byens borgerskabs eksklusive og statusmarkerende genstande. En af de første genstande man møder er et lågkrus fra 1680 fremstillet af Christian Wineke den Ældre. Han var kongelig møntmester og en af beboerne i den møntmestergård, der åbnede i Den Gamle By i 2009. Kruset er med sine ciseleringer og ornamentik dygtigt håndværk og har i Den Gamle By også det ekstra element i sig, at det er med til at give Møntmestergården lidt mere historie, og får en til at tænke over den pragt og det liv, der var i huset. Det nye kunstkammer og en af perlerne blandt museets bygninger bliver her fint forbundet.
Som jeg startede med at beskrive, er det nyåbnede kunstkammer et roligt og afdæmpet rum, men i det er der indtænkt nogle enkle formidlende elementer.
Ved udvalgte genstande er der infoskærme, der oftest har en navigation bygget op om en gengivelse af genstanden. Genstandene kan på skærmen drejes rundt og små infoikoner viser, når der er detaljeoplysninger eller udvalgte historier om genstanden.
[youtube http://www.youtube.com/watch?v=ZYzyyM9Xhaw]
Denne formidlingsform med virtuelt at dreje genstanden har været fint brugt flere steder i forbindelse med danske museers webformidling. I 2004 lancerede Vikingeskibsmuseet www.stigombord.dk, hvor man i handelsskibsafdelingen kan se flere af genstandene på skibet gennem denne teknik, I Rosenborgs www.kongedragter.dk er det klædedragter og buster der kan studeres fra alle sider og i Moesgård Museums website www.kongehojen.dk kan blandt andet potter og flintdolke fra bondestenalderen ses fra flere sider. Det er altså ikke ny teknik, men i Kunstkammeret er den brugt godt og er nemt forståeligt for brugerne. Den originale genstande er der og kan studeres – og lige ved siden af på skærmen kan den så ses fra flere sider, og detaljeoplysninger kan vælges til.
Et andet og simpelt formidlingsgreb er skuffer, der indeholder billeder, oversigter og tekst med mere information. Skufferne er lækre og godt håndværk og de fungere fint.
Et andet sted dette formidlingsprincip er gennemført konsekvent og med stort held er på Landesmuseum für Vorgeschichte i Halle. Museet bruger teknikken flere steder, blandt andet i en sal om bondestenalderen, hvor hver kultur (båndkeramisk-kultur, Michelsberger-kultur m.v.) er repræsenteret med en montre med en til to krukker og med fem skuffer under montrerne. Skufferne viser kort over udbredelse og tegninger med bygestil, begravelsesformer osv. Det hele er meget pædagogisk, overskueligt og æstetisk klart lavet.
De fine rum, den diskrete, men gode brug af IT og skuffer med mere information giver associationer til David Samlings nye og kostbare renovation. Jeg synes godt om den nyskabte Davids Samling. Jeg håbede dog efter at have besøgt halvdelen af rummene i samlingen, at der ville komme en variation i de valgte formidlingsvirkemidler, hvilke ikke skete. Det er lækkert, men lidt for ensformigt. Det er ikke et problem i Den Gamle By, der i forvejen er et museum med stor variation i sine virkemidler. Kunstkammeret er meget forskelligt fra den oplevelse, man får i Pouls Radio få meter derfra eller i borgmestergården eller i den bemandede isenkræmmerbutik fra 1920’erne eller i … . Jeg tror meget på, at variation i museumsbesøget er med til at skærpe sanserne og løfte alle dele af oplevelsen. Kunstkammet viser både sublimt kunsthåndværk og er med til at give museet endnu en streng at spille på og dermed gøre Den Gamle By til et endnu mere flerfacetteret museum, end det var i forvejen.
Læs mere om det nyåbnede kunstkammer her:
http://www.dengamleby.dk/oplev-den-gamle-by/kunstkammeret
