Husmuseer og Salvador Dalís hus i Portlligat

For en uge siden besøgte jeg Gala og Salvador Dalís hus i den lille nordspanske kystby Portlligat. Salvator Dalí købte i 1930 et lille 23 kvm fiskerhus, hvorfra huset udviklede sig fra, og der boede og arbejde han. Da Salavor Dalís kone Gala døde i 1982 forlod han huset stort set som det var. Huset blev dermed en fantastisk ramme til at skabe et husmuseum over Dalís liv og arbejde, og de tanker og principper som Salvador og Gala levede efter.

Husmuseer er blevet en egen genre af museer med en egen afdeling, DEMHIST, blandt den internationale museumsorganisation ICOMs mange andre afdelinger af museer og museumsprincipper. Ofte er der kunstneres eller forfatteres hjem som omskabes til museer. I Danmark er der også en del af den type hjem, for eksempel malerfamilien Svanes, Michael og Anna Anchers og Johannes Larsens hjem eller forfatteren St. St. Blichers hjem eller det hus i Odense, hvor H.C. Andersen blev født. Spændvidden i disse eksempler er meget stor fra Johannes Larsens hjem, hvor maleren arbejdsprocesser kan ses og til det helt tomme fødehjem for H.C. Andersen, der er en del af store nybyggede H.C. Andersen Museum, hvor forfatteren liv og eventyr udfoldes et andet sted end i hjemmet.

Det har i Danmark været lidt bevågenhed om genre det sidste år ved at museumsforskeren Mia F. Yates har fået midler fra Carlsbergfonden til at undersøge genren og ved at der her i sommeren et sendt en invitation ud til at bidrage til en antologi, som vil undersøge genren nærmere.

Personlig synes jeg, at genren særligt er interessant, der hvor det levede liv på stedet tydeligt kommer frem. Så kan genren lidt af det samme som frilandsmuseerne ved at de enkelte genstandes kontekst automatisk er til stede. De et ikke fjernet fra deres omgivelser og sat i montre, men de er fortsat del af den helhed, de var tænkt til at være i. De er i en stemning og virkelighed, som man som besøgende så bliver budt indenfor i. Husmuseerne er så også knyttet til en person, der på den ene eller anden måde er blevet kendt for noget, og dermed har genren den særlige egenskab, at man føler, at man næste voyeuristisk får indblik i noget privat og personligt. Det man oplever på museet bliver automatisk knyttet det man ellers måtte have set, læst og lært om beboeren med de overraskelser og erkendelser det giver. Og så er der også bare noget fascinerende ved at komme tæt på et levet liv.

Casa Salvador Dalí

Casa Salvador Dalí i Portlligat kan til fulde alt dette og er bestemt et besøg jeg vil anbefale. Både hvis man kender Dalís værker, men også bare i det hele taget, da hjemmet ligesom hans værker for sin tid er så excentrisk og gennemført.

I huset boede kun Gala og Salvador Dalí. Hvert rum har sin egen funktion og stil. Centralt og med vinduer både mod nord og mod havet mod øst er atelieret. Her arbejde Salvador fra solopgang og det meste af dagen og ofte var Gala der også og læste højt fra bøgerne i deres bibliotek.

Først boede de i et lille fiskerhus, men nabohuse og grunde blev opkøbt, så det endelig hus i flere forskudte etager kunne skabes. Som besøgende er det fascinerende at blive overrasket, som nye vinkler og rum åbenbare sig, og man kan fornemme, hvordan at Salvador og Gala også må have nydt det og meget præcist villet skabe de oplevelser og referencer.

Det kan være blik som fra atelieret og op ad trappen til næste etage, eller rum som det ovale værelse med den særlige akustik, hvor Gala trak sig tilbage eller modelrummet med loftet inspireret af det det catalanske flag, som en henvisning til, at huset ligger i Catalonien og også til at Dalís kollega Picasso, havde de catalanske striber på hans sengs hovedgærde.

Stemningen og historierne er også i de utroligt mange detaljer i huset. Det kan være i, henvisninger til Diego Velasquez, en anden stor spansk maler med fipskæg, isbjørnen i entreen, der også er en stokkeholder, den store sneglen i den gule stue omdannet til et ur og en lampe og ved siden af den spejlet i væggen, der kan fange og sende morgen solens første stråler op til Salvador og Gala i deres himmelseng i rummet ved siden af. Og da huset ligget i den østligste pynt i Spanien kunne de, som guiden beskrev det, være de først i landet til at se solen stå op.

Alt dette giver en fornemmelse af det produktive og særegne liv som udspillede sig i Portlligat med huset og dens udsigt over bådene og klippekysten. Som Dalí selv beskriver det: ”I cannot seperate myself from this sky, this sea, this rock, I am tied for ever and ever to Portlligat, where I have defines all my most sincere truths and my roots” og ”One cannot understand my painting without knowing Portlligat” (Pitxot & Aguer 2022, s. 18 og 9).

Huset og husets have giver også en ide om den iscenesættelse og selvbevidsthed der er en del af Dalí. På garderobeskabene er der forsider med Dalí fra blade som Time og Destinino, samt masser at fotografier med kunstneren sammen med andre af tidens kendte som paven, generalísimo Franco, paven, den belgiske konge. Pablo Picasso, Marchel Duchamp, Harpo Marx, Ingrid Bergman og mange flere.

Haven er enorm og de forskellige afdelinger er udearealerne er også iscenesat. Det var her, at Dalí parret afhold deres mange fester. Sammenkomsterne var aldrig inde i deres hjem, der var deres private område. Det få en som besøgende til at føle, at man nu med tidens afstand ser noget helt særlig som selv kunstnerjetsettet i 1960’erne og 1970’erne ikke kunne opleve. Det måtte i stedet tage hen på det lokale hotel eller ringe efter en vogn fra den telefonboks, Spaniens første. som var sat op i havens barbecueområde.

Museet stemning og den private følelse ved besøget bliver også understøttet af formidlingsformen. Som besøgende bliver man lukket ind i små grupper med otte af gangen sammen med en guide. Der er ingen audioguide, men en kort introduktion til hvert afsnit af huset på det sprog som tilbydes: spansk (castiliansk), fransk, engelsk og det lokale catalansk. Da jeg besøgte det foregik det på fransk og engelsk. Det var ikke en rundvisning, men mere enkle kommentarer om rummene og korte svar på evt. spørgsmål, og så også en fast hånd, der ledte gruppen videre, så vi holdt et passende tempo, da der 10 min efter os var lukket en ny gruppe ind. Som min ældste datter konstaterede, så gav det museumsbesøget en behagelig fremadskridende form, men hendes lidt museumsgrundige far synes også, at tiden var fin til at opleve det som skulle ses.

Formen med små grupper og en guide gør selvfølgelig at det må koste noget at se stedet og der er begrænsninger omkring, hvor mange som kan oplevede stedet. De begrænsninger synes jeg er værd at have for at kunne opleve det husmuseet med de særlige kvaliteter som det har. Guiden som fulgte os hold opsyn og introducere rummene, så der var ingen tekster, samt et minimalt brug af afskærmning. Dermed var kunne de elementer ikke forstyrre indtrykket om, at man var i et privat hjem. Og derudover kunne vi som besøgende opleve og snakke sammen, og sammen føle os privilegerede at opleve Gale og Salvadors hjem og liv.

Formen gør også, at det er en god ide at bestille tid mindst to uger før besøget. Det havde vi så ikke lige fået gjort, så vakse var vi ikke, men til gengæld var vi så morgenfriske, at vi var taget tidligt afsted fra det sydfranske og stod ved museet kl. 9, da de åbnede og så også så heldige, at der den dag var et afbud på fire personer, som vi så kunne erstatte.

Husmuseer kan noget særligt. Dalís særlige og præcise tanker om hans måde at være og leve på gør dette til et særligt givende husmuseum at opleve. Det er et gennemtænkt hjem og det kan mærkes, Indretningen af rummene og placeringen af en af de utroligt mange memorabilier og nipsgenstande er ikke tilfældigt. Og så er formen det hele præsenteres på, uden fremmedgørende montre og hovedtelefoner, men med de små grupper og en nærværende guide med til at understøtte det private og sanselige som der ligger som en særlig kvalitet i husmuseumsgenren.

Museer er ikke kun det som de viser, det er i høj grad også måden genstandene, historierne og stemningen vises på. Og her i Portlligat gik de to elementer hånd i hånd.

Henvisninger

Salvador Dalí’s hus i Porttlligat
https://www.salvador-dali.org/en/museums/house-salvador-dali-in-portlligat/

Pitxot, Antoni & Montse Aguer: Salvador Dalí House, Portlligat, Cadaques. Triangel Books. 2022

ICOMs afdeling for husmuseet
https://demhist.mini.icom.museum/

Mia F. Yates forskningsprojekt i husmuseer
https://johanneslarsenmuseet.dk/forskingnsprojekt-kunstneratelieret-i-lyd-rum/

Information om og invitation til bidrag til en antologi om husmuseet
https://museologi.au.dk/publikationer/call-for-papers