Form, indhold og autenticitet i London – The Postal Museum og Wellcome Collection
I påsken var jeg i London og besøgte blandt andet The Postal Museum og Wellcome Collection.
Wellcome Collection viste særudstillingen The Cult of Beauty om skønhedsidealer, normer og industrier, som lever af og bruger ideen om skønhed. Mine store døtre på 19 og 22 gik målrettet efter den udstilling. Her var et emne, som de synes fortjente deres tid og fokus. Formmæssigt var den pænt lavet og godt kurateret med fokus på tilgængelighed, men ikke med noget med interaktivitet eller en “wow” / “what” følelse udover det, som komme gennem noget af indholdet og genstandene (som f.eks. et gravidkorset, jamen altså, hvad har de haft gang i !!!).
Nogle timer tidligere havde hele familien besøgt The Postal Museum. Ok, havde jeg tænkt, hvordan kan jeg lokke familien med – som også består af en 10-årig lillesøster – til et museum, som handler om post, postbude, posttransport og breve. Det er jo ikke lige et emne, der er en nærværende og oplevet virkelighed for dem under 25. Mit eneste reelle argument var, at jeg synes, at det var et godt museum, og at man kom ned i en tunnel og kørte i små tog. Den købte både børn og partner heldigvis.
Basisudstillingen på The Postal Museum har mange interaktive stationer, som vi alle kastede os over, særligt rørpostsystemmet, hvor breve flittigt blev sendt fra søster i den ene ende af udstillingen og til søster i den anden ende af udstillingen.
Og så var vi alle betaget af den tunnel, som jeg havde solgt museet med. Det er The Postal Museums udvidelse: Rail Mail, der er det system, hvor breve – underground – blev kørt rundt i London frem til 2003. I de ombyggede små Rail Mail vogne kører vi ind under London i det alternative undergrund train system, som kun var lavet for breve. Og vi passerede på vejen godt producerede film, hvor historien dette ambitiøse brevdistributionssystem blev fortalt. Der var endda med overskud indlagt en planlagt “strømafbrydelse” nede i den lille tætte tunnel under byen (gys).
Og så efter endt Mail Rail togtur endnu en interaktiv udstilling, hvor vi sortere breve på tid og hvor pneumatiske transportsystemer gennem konkurrencer blev forklaret. Variationen i formen og i virkemidler fik fanget hele familien og vi havde alle en skøn dag.
En stor styrke på begge museer var deres tætte forbindelse til virkelighed og det autentiske. På Wellcome Collection med forskellige reelle personers skæbner eller stillingtagen til skønhed. Og på Postal Museum ved at meget af formen og interaktionen var tæt knyttet til noget reelt: Det vi gjorde, var ikke opfundet til lejligheden. Det var et reelt luftpostsystem vi legede og interagerede med. Det var de virkelige gange og underjordiske postsorteringsstationer vi kørte igennem på de rigtige Rail Mail spor.
En banal pointe efter den dag var: nogle gange kan indhold trække opmærksomheden og være centralt i oplevelsen, som den gjorde det for de store døtre ved Wellcome Collections udstilling. Andre gange er der formen (interaktionen og det at sidde sammen i et tog), som er det centrale i den gode oplevelse sammen og som til dels også gjorde, at vi valgte museer.
The Cult of Beauty udstilling vises ikke længere på Wellcome Collection, men The Postal Museums faste udstilling kan ses og også Mail Rail – hvor der er en god ide at reservere en plads.






