BallinStadt i Hamborg – gribende indhold i kalejdoskopisk indpakning

BallinStadt i Hamborgs havneområde er et museum om migration. Museet ligger i nogle af de bygninger, der i for 100 år siden blev brugt, da byen var udskibningshavn for millioner af europæere som søgte lykken i Amerika. Museet er lige blevet bygget om og genåbnede i maj 2016. Jeg havde glædet mig meget til besøget, men desværre syntes jeg ikke, at museet helt udnyttede dets potentiale.

Migrationens historie

BallinStadt fortæller om migration fra det 16. århundrede og helt frem til i dag. Der er en del historier fra perioden 1850 til 1934, hvor Hamborg var en vigtigt udskibningshavn, men der er også mange personhistorier fra de sidste 30 år, og der er mange grafer og statistisk materiale om indvandringen i nyeste tid.

Museet er fyldt med beretning om folk der er flygtet og folk der har valgt at rejse for at kunne tilbyde deres børn en bedre liv – og der er mange gribende historier, men desværre er det ikke formidler særligt rumligt.
I en indledning bliver man som gæst overordnet introduceret til emnet migration. Det er en fin start, men desværre gennemføres denne overordnede og kalejdoskopiske tilgang til stoffet gennem store dele af museer.

I enkelte tekstdele beskrives en kronologi i migrationens historier, men der er ikke nogle klare rumlige opdelinger som understøtter den kronologisk fortælling, og som kunne være med til at gøre besøget til en mere overskuelig oplevelse.

Et museum in situ

Museet ligger i bevarede huse fra 1901, der var en del af det store kompleks i havneafsnittet Veddel, som husede hundredtusindvis af emigranter før de kom ombord på skibene til Amerika. Dette fortælles også i teksterne på museet, og et enkelt sted er der også vist en sengeopstilling, men denne fantastiske in situ fortælling udnyttes desværre ikke.

Det kunne have været en større følelsesmæssig og sanselig fortælling, hvis interiørerne for alvor var blevet genskabt, og hvis det utrolige liv der måtte have været på stedet blev formidlet mere rumligt end, at man i en tekst kan læse, at der blev fortæret omkring 9000 boller hver dag, og at køkkener i komplekset kunne bespise 3000 mennesker i timen.

I rundgangen gennem museet kommer man også i gennem et stiliseret skib. Mit håb var, at man ville benytte dette til at vise forskellige kahytter, saloner mv. så os besøgende kunne få en rumlig oplevelse af turen vestpå. Desværre bruges skibet til mere primært planchebaseret formidling.

Scenografi er bestemt noget der er prioriteret, og der er også mange fine detaljer og visuelt appellerende rum, men museets store force er de mange små og store personlige historier om migration.

Content is King

Efter turen rundt i BallinStadt fik jeg og resten af familien frokost i museets cafe Nach Amerika, hvor vi vendte besøget. Jeg tænkte, at det desværre nok ikke havde været et interessant besøg for mine teenagedøtre, men der tog jeg fejl. Astrid på 15 synes bestemt, at det var et spændende museum, og hun havde været meget grebet af historierne og de mange grafer, der viste udviklingen af migration til forskellige tider. Det kan godt være, at hendes far havde noget at udsætte på iscenesættelse og brugen af rummene, men det ændre ikke ved det faktum, at når oplysningerne er tilpas interessante – ja, så er de interessante. Denne mandag i Hamborg gjaldt det stadigt, at Content kan være King.

Link:

BallinStadt: http://www.ballinstadt.de