In situ museer
I sidste uge åbnede udstillingen STEDER – Danmark Under Forvandling på Brandts i Odense. Det er en udstilling, hvor en række fotografer afdækker steder i Danmark. Godt koncept og jeg glæder mig meget til at se den. Steder er fascinerende og en type museer jeg holder meget af er in situ museer – museer der fortæller historien, der hvor den skete eller viser fundene lige der, hvor de blev fundet. Ligesom den originale genstand kan have sin særlige kraft, har stedet det også.

Museerne historie er ofte fortalt som en konsolidering af nationalopbygningen, hvor konger og fyrsters wunderkamre blev lavet om til nationale samlinger, som fik det formål, at befolkningen kunne lære om historien, og borgerskabet kunne samles og bekræfte sin kunnen og identitet (noget enkelt sagt).
En anden indgangsvinkel til museerne kunne også være: In situ fascinationen. Alverdens religioner er fyldt med alverdens valfartssteder. Stederne har en kraft – måske gennem en tidligere handling, der kan gør det særligt helligt og kan knytte særlige egenskaber til stedet.

Steder er også knyttet til historie og dyrkelsen af folks, etniske gruppers osv. identiteter. Slagmarker er oplagte eksempler på dette, men det kan også være steder, der gennem arkæologiske fund eller særlige bygningsværker viser, at de i længere tid eller for lang tid siden har haft en funktion.

Turismens mest basale kerne er også steders kraft. Steder kan have en praktisk funktion (der er varmt og man kan bade), men mange feriemål er så meget mere salgbare ved, at der er knyttet en historie til dem. Man rejser ud for at være på et bestemt sted – opleve det.

Museer er i tidens løb blevet knyttet til særlige steder. De er en service for de besøgende, der kommer til stedet og museet lukrere på stedets særlige kraft. Ved at formidlingen foregår ved stedet, er den også samtidigt sat i en naturlig kontekst, en kontekst som genstande på en udstilling ikke automatisk har. Det skal konteksten etableres, hvilke bl.a. kan ske ved, at der fortælles om det sted genstandene blev fundet eller brugt.

I artiklen Formidling ud af museerne er der lidt flere overvejelser om steders fortællinger. Den er en del af denne antologi Digital Museumsformidling – i brugerperspektiv (side 79 – 83):
Her er en hurtigt lavet liste over nogle af de museer, der benytter sig af stedes kraft:
Lindholm Høje Museet i Aalborg Vikingemuseet i Århus Gåsetårnet, Danmarks Borgmuseum, Vordingborg Kongernes Jelling, Jellingestenen, Jelling Frederiksborgmuseet i Hillerød Rosenborg slot, København Hunebed Centrum i Borger, Holland Neanderthal Museum, Tyskland Cabinet War Room, London Tower of London Det jødiske museum i Amsterdam Museet i Dolni Vestonice, Tjekkiet 872 +/-1, Reykjavík, Island
Der er mange flere end dem og tilføjelser er velkomne…
3 kommentarer
-
Pingback: Den brændende busk | Martins Museumsblog
Frøslevlejren
Kære Martin. Jeg kan virkelig godt lide at læse din blog. Du har gode betragtninger og er samtidig inspirerende.
Bidrag m. tilføjelser:
Sutton Hoo, England
Newgrange, Irland
Hadrian’s Wall, England
Keltenmuseum, (Hochdorf), Tyskland
Varusschlacht (Kalkriese), Tyskland
Pompeii, Italien
(og alle de klassiske steder som Colosseum, Akropolis, Pyramiderne, Knossos et c.)
Kronborg… og man ku’ blive ved.
Stedernes magi er stor.